Aldrig har skellet mellem rig og fattig været større i Indien, alligevel er det lykkedes regeringen at sælge valgbudskabet om, at befolkningen har det bedre end nogensinde. Sådan skriver Folkekirkens Nødhjælp i en kommentar til det indiske valg, som organisationen har rundsendt i en nyhedsmail.
“India Shines” er det slogan, som inderne igen og igen er blevet bombarderet med forud for det kommende parlamentsvalg, der foregår i perioden fra den 20.-26 april og igen fra den 5.-10. maj.
I store kulørte avisannoncer og i lange reklameindslag på diverse tv-stationer har regeringen fortalt om de mange nye, positive tiltag, som regeringen har sat i værk de seneste 5 år.
Og det er sandt, at under den nuværende regering, som består af en koalition af 10 partier med det hinduistiske Bharatya Janta Party i spidsen, er det gået fremad med økonomien.
Det går f.eks. rigtig godt i IT og software-brancen, og flere har i dag fået råd til forbrugsgoder som biler, mobiltelefoner og mærkevaretøj samt dyre bryllupsfester. Men det gælder kun for den ene del af befolkningen, som primært bor i de store byer.
– India Shines – ja det er rigtigt, at 5 procent af befolkningen stråler endnu mere end tidligere. Men den anden del af sandheden er, at tilværelsen er blevet formørket for omkring halvdelen af befolkningen. De har kun fået det værre, siger Henri Tiphagne. Han er leder af Peoples Watch i Indien og samtidig en af de ledende kræfter bag National Campaign of Dalit Humans Rights.
– Hundredtusinder mister i disse år deres arbejde og dermed deres indkomst. Et stigende antal småbønder mister deres indtægter, fordi de bliver tvunget væk fra deres jord af store firmaer, der sætter sig på store landområder. Det betyder, at vi nu oplever et nyt fænomen i Indien, nemlig at folk sulter, siger han.
Ifølge FNs Human Development Index er Indien da også inden for de seneste år røget længere ned på fattigdomslisten fra nummer 124 til 127.
Samtidig er Indien stadig det sted, hvor op mod 50 procent af verdens sultende bor, og i løbet af de seneste år er det kun gået ned ad bakke med fødevaresikkerheden.
I 1989 var den gennemsnitlige årlige indtagelse af basis fødevarer som kornprodukter og linser omkring 173,5 kilogram pr. indbygger. I 2001 var den faldet til omkring 159,9 kilogram.
I det indiske magasin Frontline beskrives paradokset sådan: “Det er India Shines i en nøddeskal. Tusinder af velhavende indere kæmper med overvægt og prøver at tabe sig, mens hundrede millioner af fattige indere indtager færre kalorier end før, og kæmper desperat for at tage på.”
Selv om knap halvdelen af Indiens godt en milliard indbyggere er analfabeter, er valgdeltagelsen forholdsvis høj. Op mod 60 procent af de stemmeberettigede sætter normalt deres kryds, og da langt de fleste er fattige, ville de i princippet være i stand til at smide den siddende regering på porten ved at sætte deres kryds et andet sted.
– Folk siger, at Indien er det største demokrati i verden, men problemet er bare, at de fattige mangler reelle rettigheder. Vi har ikke nogen kandidat, som vi kan stemme på. Kun meget rige mennesker stiller op til valget, siger Joseph Rathinam. Han arbejder i dalit-organisationen Social Action Movement, SAM, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp.
Desuden har de fattige svært ved at gennemskue og følge med i den politiske debat, bl.a. fordi de ikke kan læse aviser og ikke har råd til tv. Det gør dem til nemme ofre for det udbredte “stemmefiskeri”, hvor de fattige tilbydes penge, hvis de lover at sætte kryds ved en bestemt valgkandidat.
– Derfor holder vi møder for folk i landsbyerne, hvor vi forklarer dem, hvad de enkelte partier står for og fortæller, at de selv har ret til at afgøre, hvem de vil stemme på, forklarer P. Martin.
Folkekirkens Nødhjælps partnere om India Shines-valget:
“Hvordan kan man sige, at Indien skinner, når 260 millioner lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er 26 procent af befolkningen. De taler om en økonomisk fremgang på 8,1 procent, men det er kun for dem med gode indkomster. Man burde i stedet se på den økonomiske fremgang blandt almindelige indere. De millioner af mennesker, som hverken har mad eller huse”.
“Derfor burde udviklingen være mere job-orienteret. I dag er det kun de multinationale virksomheder, som har fordele af den økonomiske fremgang. 20 procent af Indien skinner. De resterende 80 procent gør ikke.”
Fatima Burnad, leder af SRED, Society of Rural Education and
Development
“Det politiske system er hovedansvarlig for alle Indiens problemer. Politikerne høster stemmer ved at bruge folks forhold til religion og kaste i valgkampen i stedet for at tale om de basale problemer. De gør det, fordi de i virkeligheden ikke ønsker at løse problemerne, for så ville de miste deres magt”.
Joseph Rathinam, leder af børnenes parlament, en afdeling i dalit-organisationen SAM, Social Action Movement
“Vi taler med folk ude i landsbyerne og hænger plakater op, som fortæller om de forskellige partier. Det er meget vigtigt, fordi mange mennesker er analfabeter. Ingen af de opstillede partier er gode, men jeg vil stemme på det mindst dårlige parti.”
P. Martin, leder af dalit-organisationen SAM, Social Action Movement
Kilde: www.noedhjaelp.dk
