Handel er vigtig for økonomisk udvikling i de afrikanske lande. Det er de fleste enige om.
Men vandene skiller omkring regelsættet for denne handel, fremgår det af en artikel på Mellemfolkeligt Samvirkes website tirsdag.
Af Signe Borker Bjerre, forkvinde for Afrika Kontakt, Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS og Kenneth Haar, formand for Attac
Handel er vigtig for økonomisk udvikling i de afrikanske lande. Det er de fleste enige om. Vandene skiller omkring regelsættet for denne handel.
Netop nu er regelsættet ved at blive færdigbehandlet og skal sættes i kraft inden årsskiftet. Det store spørgsmål er, om det vil gavne de fattigste landes interesser eller tværtimod skade dem.
Det er samme situation som sidste år. Vi troede alle, at de fattigste landes underskrifter ville tikke ind som perler på en snor. Men netop fordi de fattigste, det vil sige AVS-landene, var usikre på udviklingsaspektet, nægtede de ganske enkelt at skrive under.
Det bør få vore hjemlige politikere til at undre sig: Hvad gør, at fattige lande undviger handelsaftaler med en så vigtig handelspartner som EU?
Et hovedargument fra EU har været, at aftalerne vil styrke de regionale handelsforhold imellem AVS-landene. Argumentet er godt. Det er vigtigt, også i Afrika, at have en stærk handelsrelation til sine nabolande.
Men sikringen af de regionale samarbejder gik ikke som planlagt, og ved udgangen af 2007 var de indgåede aftaler ikke lavet som samlede regionale aftaler.
EU har således handlet på tværs af sine idealer og har, i egen interesse, tilladt individuelle aftaler med de lande, der var villige til at underskrive.
I en samlet AVS-deklaration udsendt 13. december 2007 beklagede AVS-ministrene derfor, at “Den Europæiske Unions merkantilistiske interesser har taget præcedens over AVS-landenes udviklings- og regionale integrationsinteresser”.
Situationen er nu, at aftalerne risikerer at opbryde landenes regionale integration, som jo ellers var et centralt mål for forhandlingerne.
AVS-landene stritter også imod, fordi en liberalisering af reglerne f.eks. vil betyde, at AVS-landene forhindres i at stille krav til udenlandske investorer om at benytte lokale underleverandører og samarbejde med lokale investorer.
Forestil dig en situation, hvor Danmarks entreprenørvirksomheder var sammenlignelige med Burundis, og hvor kontrakter til at bygge skoler, hospitaler og informationsteknologi pludselig blev udbudt til ikke bare nationale firmaer, men nu også til stærke firmaer fra EU.
Situationen bliver den, at den lokale industri må se sig overhalet af europæiske virksomheder og må lukke. Udvikling? Nej, vel?
Derfor er det vigtigt, at de danske politikere ikke betragter dette forløb som overstået.
Danmarks tidligere vedtagelse af 24. januar, 2007 (V41) om, at “formålet med økonomiske partnerskabsaftaler med EU er at fremme AVS-landenes udvikling og fattigdomsbekæmpelse gennem deres integration i verdenshandelen” skal revideres.
Målet bør være det samme, men vedtagelsen er lavet, før de midlertidige aftaler blev gennemført, og situationen er derfor nu en anden. AVS-ministrenes udmelding taget i betragtning påkræver situationen stadig et stærkt fokus på, om de udviklingsmæssige aspekter bliver respekteret.
Det bør Danmark fortsat arbejde for at sikre, skriver kredsen af danske NGOer.
Se også www.ms.dk
