Når næste nummer af medlemsbladet CARE Nyt dumper ind gennem brevsprækken hos medlemmer og andre støtter af CARE Danmark, vil det være i et nyt design, skriver organisationens elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt, i sin seneste udgave.
CARE Nyt udkommer 5 gange om året, men skifter nu fra avisformat til A4 format. CARE Nyt bliver et 20 sider langt magasin, der “opdaterer dig om projekterne ude i verden gennem spændende og engagerede fortællinger fra CARE Danmarks brændpunkter”, hedder det.
Næste nummer af CARE Nyt bliver udsendt den 20. og 21. februar.