Flere og flere danske virksomheder støtter kampen mod verdens ulighed – men tendensen går mod strategiske partnerskaber med udviklingsorganisationer frem for filantropisk støtte til indsamlinger, skriver Danidas månedsavis “Udvikling” i sin seneste udgave, der netop er kommet på gaden
Over 38 mio. kr. klingede i raslebøsserne, da DM i indsamling løb over TV-skærmen den 8. maj. Men pengene kom i høj grad fra private tegnebøger. Virksomhederne vil ikke støtte en enkelt-indsamling, mener kommunikationsrådgiver Klaus Laursen fra kommunikationsbureauet Jøp.Ove & Myrthu.
– Jeg ser det ikke som en uvilje fra virksomhedernes side. Men de er trætte af at blive presset til at støtte forskellige indsamlinger. De vil hellere indgå i mere strategiske former for partnerskaber med udviklingsorganisationerne – som en del af virksomhedernes sociale ansvar, siger han til Udvikling.
Virksomhedernes sociale ansvar har siden midten af 1990erne tiltrukket sig stigende opmærksomhed under den engelske betegnelse Social Corporate Responsability.
Begrebet dækker over erhvervslivets egeninteresse i at udvise ansvar i forhold til sociale, etiske og miljømæssige problemstillinger i samfundet. Det betyder, at virksomheden udvider sin identitet og selvforståelse til ikke kun at handle om det kortsigtede fokus på den økonomiske bundlinie.
Der er mange former for virksomhedsengagementer i dansk udviklingsbistand: Dansk Røde Kors har en lang række erhvervspartnere. Bikubenfonden betaler f.eks. Dansk Håndboldforbund for, at kvindelandsholdet reklamerer for Dansk Røde Kors og gør opmærksom på Geneve-konventionens regler i krig.
Red Barnets hovedsponsorer SAS, LEGO og Microsoft bidrager med millioner af kroner til arbejdet med f.eks. børnesoldater, gadebørn, børnearbejdere og børneprostitueredes undervisning.
På organisationens hjemmeside udtaler Bernhard Rikardsen, Executive Vice President i SAS:
– Vort mål er at være et ansvarligt medlem af samfundet. Red Barnets store arbejde i kampen for børns rettigheder har afgørende værdi. Vi tror på, at vi ved fælles indsats kan øge hjælpen og støtte alle børn og unge, som udgør vores egen fremtid.
Samarbejdet stopper ikke ved strategiske sponsoraftaler og partnerskabsaftaler. Der er også flere og flere eksempler på, at virksomheder, som arbejder i u-landene, gør en aktiv indsats for at forbedre de sociale og miljømæssige forhold i de lande, hvor de opererer. Det er simpelt hen blevet for farligt at få sine produkter og sit brand forbundet med eksempelvis børnearbejde.
Det oplevede Skandinavisk Tobakskompagni for et par år siden, da dagbladet Politiken satte fokus på brugen af børnearbejdere i de afrikanske tobaksplantager, der leverer tobak til Prince og Cecil. Men i stedet for at bede leverandøren om at få fyret børnene gik tobaksvirksomheden i samarbejde med Red Barnet.
Børnerettighedsorganisationen hjalp – uden at få betaling – tobaksgiganten med at få udarbejdet en samlet strategi for de krav, der stilles til tobaksleverandørerne. I dag støtter selskabet børnene og de familier, der arbejder i de afrikanske tobaksplantager med bl.a. skolegang.
– For tobaksindustrien generelt handler det om simpel overlevelse. De er nødt til at købe sig til aflad – det er deres license to operate, siger Ph.D. Peter Lund Thomsen fra Handelshøjskolens institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, der forsker i virksomheders sociale ansvar og deres dagsorden i u-landene til “Udvikling”.
