Røde Kors: Uskyldige civile rammes i Gaza

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Røde Kors advarer efter 2 døgns kraftige israelske bombardementer om de humanitære konsekvenser af Israels angreb ind i Gaza-striben, fremgår det af en presseudtalelse fra organisationen søndag.

– Det er afgørende, at alle parter i konflikten gør deres yderste for at sikre, at der er adgang til hospitaler og lægehjælp – og at parterne afholder sig fra at ramme civile mål. Specielt må vi henstille til Israel, at de holder adgangen til Gaza åben for humanitær hjælp, siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Røde Kors understreger, at kravet om at følge krigens regler er rettet mod begge parter i konflikten. Altså sørge for at civile ikke bliver mål – og sørge for at hjælp kan nå frem til sårede.

– Disse grundlæggende regler i Geneve-konventionerne er altid vigtige, men får en særlig humanitær betydning i et område som Gaza, hvor 1,5 millioner mennesker er fanget i konflikten på et område på størrelse med Langeland, siger Anders Ladekarl.

Internationalt Røde Kors forsøgte søndag at få hjælp frem til hospitalerne i Gaza, der allerede før den seneste optrapning i konflikten havde svært ved at leve op til behovene i den isolerede Gaza-stribe.

Ligeledes advarer observatører i området om, at både fødevare- og energiforsyningen til indbyggerne i Gaza er yderst kritisk.

Yderligere oplysninger hos generalsekretær Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors, på tlf. 22 60 02 60 eller Anne Sophie Bonefeldt, Internationalt Røde Kors i Jerusalem, tel: +972 52 601 91 50