Røde Kors har travlt i Gaza

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sårede strømmer til hospitalerne i Gaza, og det kniber for personalet at følge med, skriver Dansk Røde Kors online.

Ifølge Internationalt Røde Kors er over 550 mennesker blevet såret, og mindst 116 er blevet dræbt i den seneste uges kampe.

– Sygehuspersonalet er udmattede, fordi de arbejder 24 timer i døgnet, siger Eileen Daly, der er medicinsk koordinator i Gaza og på Vestbredden for Internationalt Røde Kors.

– Operationsstuerne er oversvømmede med sårede patienter, og nogle af hospitalerne rapporterer om mangel på donorblod, siger hun.

OPBYGGER LAGRE

Internationalt Røde Kors indsamler i samarbejde med de lokale myndigheder bloddonationer – både for at dække det aktuelle behov for blod, men også for at opbygge et lager.

Desuden er Røde Kors i fuld gang med at sørge for, at medicin og andre hospitalsforsyninger kommer ud til hospitalerne.

Internationalt Røde Kors og Palæstinensisk Røde Halvmåne fortsætter med at arbejde i Gaza og har nu fået mulighed for at bevæge sig rundt i Gaza by.

Læs mere: www.drk.dk