Lille dansk boks skal effektivisere hjælpen efter katastrofer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et dansk firma, Saab Danmark, har udviklet en lille boks, der skal gøre det langt nemmere for nødhjælpsorganisationerne at koordinere deres arbejde lynhurtigt efter katastrofer såsom jordskælv, oversvømmelser og tsunamier, skriver “Nyhedsavisen” lørdag.

Boksen fungerer som en slags tolk mellem computere, telefoner og walkie-talkies, så de kan snakke sammen, selv om der ikke er netværk til mobiltelefoner. Boksen vurderes at være så velegnet, at den fredag blev kåret som vinder af konkurrencen “Kommunikation i Katastrofen”.

– Systemet er genialt, for nu kan folk ringe hjem fra radiobaserede walkie-talkies til hovedkvarterets telefoner eller computere og fortælle, hvor og hvordan hjælpen skal sættes ind hurtigt, siger en af dommerne, Claus Olsen, fra Dansk Røde Kors til “Nyhedsavisen”.

Nødhjælpsorganisationer står ofte i enorme problemer med kommunikationen mellem dem, der er ude i fjerne og svært tilgængelige egne, og, dem, der sidder på hovedkontoret og skal sende hjælp ud. Det klarer den lille boks, der med videnskabsminister Helge Sanders (V) ord kombinerer innovation, teknologi og humanitær indsats.