Amnesty revser VK

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I Amnesty Internationals årsrapport for 2008 kritiseres det, at VK-regeringen ikke har indledt uafhængige undersøgelser i sagen om danske soldaters overdragelse af 31 afghanske fanger til amerikanerne eller i sagen om CIAs fangeprogram og de dertilhørende overflyvninger af dansk luftrum, skriver dagbladet “Information” onsdag.

Kommunikationschef for Amnesty International Danmark, Dan Hindsgaul, mener, at sagerne viser en generel holdning fra regeringens side:

– De 2 sager vidner om en dansk regering, der ikke er særlig villig til at lade sig undersøge. Hver gang der kommer kritik af Danmark, indtager man en meget defensiv holdning, og det ligger slet ikke i tråd med regeringens retorik, siger han og anfører, at det er et stort problem, fordi “Danmarks mister sin moralske autoritet”, og det skader vore muligheder for at promovere menneskerettigheder ude i verden.

Nils Giversen lavede sammen med Christoffer Guldbrandsen dokumentarfilmen “Den hemmelige krig” om de 31 afghanske fanger, der blev overdraget til amerikansk varetægt tilbage i 2002. Han mener, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i sagen, som burde besvares.