Amnesty i OL-kritik af Kina

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kina lever ikke op til løfterne om at ville forbedre de menneskeretslige forhold inden næste års OL i Beijing, mener Amnesty International ifølge DR online mandag.

I en rapport skriver Amnesty, at borgerretsaktivister forfølges, medierne og adgangen til internettet er begrænset af censur, og politiet tilbageholder i stigende grad folk uden at stille dem for en dommer.

Menneskeretsgruppen opfordrer Den Internationale Olympiske Komité til at lægge pres på Kina for at forbedre situationen.

Da Kina i 2001 ansøgte om at blive vært for de olympiske lege lovede de kinesiske ledere, at OL ville medføre forbedringer inden for menneskeret og pressefrihed. Den Internationale Olympiske Komité udtaler, at den forventer, at Kina lever op til det løfte.