Kinas økonomiske mirakel har enorme menneskelige omkostninger, og mange millioner kinesere lever som andenrangsborgere i storbyerne, konkluderer en ny rapport fra Amnesty International.
Rapporten når frem til, at 150-200 millioner “interne migranter” lever under kummerlige forhold, mens deres arbejdskraft misbruges, hedder det i omtalen på Amnesty Danmarks website.
Millioner af kinesere er vandret ind til storbyerne, hvor de lever som lovløse uden basale arbejdsrettigheder og uden adgang til sundhedssystem, uddannelse og bolig. Amnesty rapporten, at disse interne migranter lever i konstant frygt for at blive udvist og sendt tilbage til deres fattige landsbyer.
– De interne migranter oplever nogle af de dårligste arbejdsmæssige forhold. De bliver ofte tvunget til at arbejde over i lange stræk, nægtet syge- eller fridage og deres arbejde er ofte forbundet med stor fare til en ussel løn, siger Catherine Baber, der er vicedirektør i Amnesty International Asien.
De interne migranter kommer fra fattige landområder og rejser til storbyerne for at arbejde på fabrikker eller byggepladser, der i mange tilfælde er farlige og sundhedsskadelige.
På trods af behovet for deres arbejdskraft, må arbejderne leve med daglig diskrimination – de er afskåret fra sundhedsvæsnet, har ingen adgang til ordentlige boligforhold, og deres børn har kun sjældent mulighed for skolegang.
Det meget kritiserede “Hukou-system”, som er et levn fra Maos tid, blev sat i værk for at kontrollere befolkningen og begrænse muligheden for at flytte. Det betyder, at alle kinesere ved lov er forpligtet til at lade sig registrere af myndighederne for at kunne opnå midlertidig eller permanent borgerskabsstatus.
Interne migranter har ikke mulighed for at søge om permanent borgerskab, de kan kun opnå midlertidig status, men registreringsprocessen er meget omstændig og til tider kostbar, så ikke alle interne migranter har ressourcer til at gennemføre processen. Uden denne registrering har de ingen rettigheder.
De arbejdere, som formår at fuldføre registreringsprocessen, bliver stadig mødt med diskrimination i forhold til bolig, uddannelse og sundhedsvæsen på grund af deres lavstatus.
De mange, som ikke har ressourcerne til at fuldføre processen, er sårbare overfor udnyttelse af politiet, udlejere og ikke mindst arbejdsgivere, som i mange tilfælde nægter dem en ansættelseskontrakt.
Forholdene på arbejdspladserne er meget kritisable og til tider decideret farlige, så arbejdsgiverne har forskellige taktikker til at afholde arbejderne fra at sige op. De vil typisk sørge for at skylde dem deres løn, hvilket betyder, at de, som siger op, mister mindst 2-3 måneders løn, hedder det.
Arbejdsgiverne kan også tvinge arbejderne til at betale et depositum før ansættelsen for at afholde dem fra at skifte job. På grund af deres usikre status indenfor Hukou-systemet vil interne migranter sjældent klage over disse dårlige forhold.
– Regeringen (i Beijing, red.) har taget nogle skridt hen imod forbedring af forholdene for de interne migranter, men den største udfordring er stadig Hukou-systemet, som opretholder diskriminationen af mennesker på baggrund af deres sociale oprindelse, anfører Catherine Baber og lægger til:
– Amnesty anbefaler, at regeringen reformerer systemet og tvinger de lokale autoriteter til at håndhæve allerede eksisterende love, som skal sikre arbejderne adgang til sundhedssystemet, rimelige arbejdsforhold og gratis skolegang.
Man kan læse rapporten på
web.amnesty.org/library/print/ENGASA170082007
Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Dan Hindsgaul, telefon 24 84 65 67
