Dagbladet Information bragte torsdag (25. jan.) kommentaren “Politisk krise i Bangladesh” af programmedarbejder i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Morten Koch Andersen. Han mener, at det nyligt aflyste og udskudte valg i det sydasiatiske land kun er seneste symptom på en politisk kultur, der skæmmes af polariserende magtkampe.
Af Morten Koch Andersen
I sidste uge blev Dr. Fakhruddin Ahmed taget i ed som fungerende leder af Bangladesh. Den hidtidige præsident, Iajuddin Ahmed, havde forinden trukket sig efter ugelange politiske protester og voldelige konfrontationer mellem politi og demonstranter; hvor mindst 45 mennesker mistede livet.
Allerede 3. januar meddelte oppositionen, at den ville boykotte valget, hvis det blev gennemført under den siddende præsident. Præsident Ahmed udskød efter udenlandsk pres valget på ubestemt tid og indførte undtagelsestilstand i hovedstaden Dhaka og andre større byer.
EU, FN og andre større donorer afbrød den tekniske støtte til valget, der var planlagt holdt 22. januar. Man indså, at det ikke at kunne blive frit og fair, når det førende oppositionsparti havde bebudet en boykot.
Den ny overgangsregering og en ny upartisk valgkommission imødekommer oppositionens centrale krav.
Præsidenten udtalte, at han trådte tilbage for at sikre, at et demokratisk valg kunne gennemføres og indrømmede fejl i udarbejdelsen af opstillingslister. Ved udskrivelse af parlamentsvalg overtager en neutral midlertidig regering magten. Den skal gennemføre valget inden 3 måneder.
Den politiske uro startede sidst i oktober, da præsidenten blev formand for valgkommissionen trods stor protest fra en koalition af 15 oppositionspartier. Oppositionen med Awami-ligaens (AL) Sheik Hasina i spidsen anklagede præsidenten for at være for tæt forbundet med regeringspartiet Bangladesh Nationale Parti (BNP). BNP er ledet af statsminister Khaleda Zia, der siden 2001, med støtte fra 4 mindre partier har haft regeringsmagten.
Den politiske situation har været præget af rivalisering mellem de 2 største partier AL og BNP og bitter personlig magtkamp mellem de 2 ledere, Sheik Hasina og Khaleda Zia. De 2 kvinder har siden 1991 på skift haft premierministerposten.
Rivaliseringen om den parlamentariske magt deler det politiske spektrum i 2 næsten lige store blokke og splitter også samfundet og de godt 140 millioner indbyggere.
En opdeling, der fører til en åben, konfrontatorisk politik mellem de 2 partier. Parlamentarisk samarbejde er erstattet af voldelige kampe mellem de partiernes tilhængere. Efter valg i 1991, 1996 og 2001 boykottede valgets taber parlamentet.
Omfattende korruption
Statsapparatet har været underlagt det regerende parti. Regerings- og statsmagten er af begge partier blevet brugt til at undertrykke politiske modstandere og udbredt korruption til at pleje personlige interesser.
Bangladesh præges af en politisk og administrativ kultur baseret på politiske tilhørsforhold og økonomiske interesser. Et regeringsskifte betyder ikke kun udskiftning af det politiske lederskab i landet, men udskiftning af statsmagt og administration helt ned til landsbyniveau.
Den omfattende korruption forekommer på alle niveauer og dele af samfundet. En tiltrængt decentralisering er blevet forhalet i parlamentet, der frygter at miste indflydelse. En ny ombudsmandsinstitution og opdeling af politi og domstolene er heller ikke gennemført.
Politi og militær i Bangladesh anvendes gennem vold, tortur og endog mord til at undertrykke enhver udfordring af regeringspartiet. Det blev forstærket ved oprettelse af en paramilitær sikkerhedsstyrke, Rapid Action Battalion, der angiveligt skal bekæmpe den omfattende kriminalitet og væbnede oprørsgrupper.
Amnesty International rapporterer, at alene i 2005 blev 147 personer likvideret, hvor ligene ofte har tydelige tegn på tortur.
Den hidtidige valgkamp har ikke handlet om større politiske programmer eller visioner, men næsten udelukkende været præget af de 2 lederes karismatiske og demagogiske krav på at lede landet fremad mod efterstræbt økonomisk fremgang.
Den politisk kamp ændrede karakter, da Awami-ligaen og dens støttepartier, proklamerede, at man ville boykotte valget 22. januar. Awami-ligaen udløste desuden en række nationale strejker, blokader og demonstrationer, der har lammet landet. Indenlandsk transport er blokeret, havnene lukkede og industriproduktionen stoppet.
En politik, der spiller hasard med landets fremtidige udviklingsmuligheder, hvor halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og skal dagligt kæmpe for at overleve.
FN og EU lægger pres
Den lange historie om dårligt politisk lederskab og misbrug af autoritet har i mere end 15 år hindret en generel og lige fordelt social og økonomisk udvikling.
De siddende regeringer har udvist større interesse i at pleje egne interesser, undertrykke politiske modstandere og udbygge egne magtbaser frem for at arbejde målrettet efter at skabe bedre muligheder for den store gruppe af mennesker, der ønsker reelle politiske, sociale og økonomiske menneskeretlige forbedringer for dem selv og for landet.
Udskiftningen af politisk ledelse i Bangladesh viser dog, at FN, EU og de store donorer gennem et samlet og konsistent pres har stor indflydelse på landets magthavere og på den politik, der bliver gennemført.
Danmark er med 200 mio. kr. i årlig bistand en af de største bidragydere og arbejder for at fremme menneskerettighederne og styrke civilsamfundet.
Som led heri støtter Danida økonomisk det partnerskabssamarbejde som Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) har med Bangladesh Rehabilitation Centre for Trauma Victims (BRCT).
Ud over at hjælpe torturofre og dokumentere politiets og militærets vold og tortur forsøger BRCT at presse de lokale myndigheder og regeringen til at overholde national lovgivning og menneskerettighederne.
Trods de kolossale sociale og økonomiske problemer Bangladesh står overfor, åbner valget når – eller hvis – det gennemføres mulighed for at etablere et samlet pres på den næste regering i Bangladesh.
Målet for de mange menneskerets- og civilorganisationer er en ansvarlig regering, der kan og vil skabe en ny politisk og administrativ kultur til gavn for de mange, der lever i den usleste fattigdom.
Morten Koch Andersen er programmedarbejder i RCT i København. På www.rct.dk kan man læse uddybende om RCTs partnerskabssamarbejde i Bangladesh. Kommentaren bringes på u-landsnyt.dk med tilladelse fra Information og forfatteren.
