Rapport: Biobrændstof koster regnskov

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Biobrændstoffer er stærkt overvurderede i kampen mod den globale opvarmning, konkluderer en ny rapport fra Danmarks grønne tænketank Concito ifølge DR online mandag.

Tænketankens formand Martin Lidegaard siger, at det kan være direkte skadeligt for miljøet, når man bruger den første generation af biobrændstoffer – der hvor man bruger fødevarer til at stoppe i tanken.

– Det skyldes, at der bliver fældet en masse regnskov, når man skal dyrke de afgrøder, og regnskoven er jo verdens lunger. Når det drejer sig om anden generation af biobrændstoffer, der hvor man bruger affaldsprodukter, så er konklusionen den samme, siger Martin Lidegaard til DR Nyheder.

Samtidig konkluderer en ny amerikansk analyse, at nogle biobrændsler er værre for naturen end kulkraft.

Vind er absolut den bedste af de alternative energikilder, når det gælder om at erstatte fossile brændstoffer. Sol- og vandkraft følger lige efter, mens værst er biobrændstof fra majs og cellulose. Både med hensyn til CO2-udledning og helbreddet.

– Ethanol-baseret biobrændstof vil faktisk forårsage mere skade på sundhed, natur, vand-forsyning og landbrugsressourcer end nutidens fossile brændstoffer, siger den amerikanske forsker Mark Jacobsen til magasinet New Scientist.