Hønseriprojekt i Vestafrika (1): Ubemærket succeshistorie

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketingets finansudvalg godkendte torsdag en 4-årig bevilling på 6 mio. kr. til et udviklingsprojekt i Vestafrika med det formål at forbedre levestandarden for fattige kvinder og deres familier i 122 landsbyer i Senegal og Gambia.

Projektet bygger på de sidste 2 års erfaringer fra Senegal, hvor fattige kvinder gennem selvhjælpsgrupper og praktisk træning på kun halvandet år har fået opbygget en flok på hver 20–30 høns, fremgår det af en pressemeddelelse fredag fra Fjerkræværket med sæde på Landbohøjskolen i København..

Hønseholdet forbedrer generelt levestandarden i familien, idet kvinder ofte bruger pengene fra salg af høns til medicin, tøj og skolepenge til børnene.

– Familiens sundhed er blevet bedre; vi får kød af og til, og efter råd fra projektet er jeg begyndt at give børnene et æg at spise af og til, fortæller Aissatou Drame, en af de 200 kvinder, der var med i det første projekt, også støttet af Danida, og uddyber:

– Jeg har selv 7 børn, og jeg synes, at den mindste, der blev født den dag, jeg hævede det første lån til hønsene, er stærkere, end de andre har været.

– Projektet styrker tydeligvis kvindernes status i landsbyen. En kvinde dukkede en dag op i mandetøj på et landsbymøde. Hun ville vise, at nu kunne kvinder tale som mænd på møderne, fortæller projektleder Lone Frederiksen, fra Cykler til Senegal, den danske NGO, der koordinerer projektet.

Udenfor pressens bevågenhed har et succesrigt koncept levet et stille liv, der over de sidste 30 år har givet nyt håb til mere end 2 miilioner kvinder i verdens fattigste lande.

– Alle kender til hønsene i Malawi, men få kender til succeshistorierne fra hønseprojekterne støttet af Danida i f.eks. Senegal, siger Jens Christian Riise, leder af Fjerkrærnetværket, et tværfagligt netværk tilknyttet Landbohøjskolen i København.

– Kilden til succes i Senegal er efter min mening kombinationen af enkle og velkendte metoder til hønseavl og et stærkt samarbejde mellem en lokal græsrodsbevægelse, en dansk NGO, og ikke mindst et stærkt netværk af forskere og fagfolk i Danmark og Senegal, tilføjer Riise.

Vi kan hjælpe med at bryde den onde cirkel og inspirere i kampen mod fattigdom. Det viser dokumentarfilmen, ”En krone til ti høns”, som Cykler til Senegal og Fjerkrænetværket har fået produceret i forbindelse med det nye projekt, anfører han.

Yderligere oplysninger: Jens Christian Riise, Fjerkrænetværket, tlf. 35 28 37 60 (privat: 38 32 18 12 / 26 27 18 12) og Lone Frederiksen, Cykler til Senegal, tlf. 35 28 37 65 (4-5. sept. : 86 63 82 86)

Fjerkrænetværket: www.poultry.kvl.dk