Udskifter pindemadderne med støttekoncert for forfulgte musikere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvad gør man, hvis man brænder for noget og gerne vil støtte det? Klaus Slavensky har fundet en usædvanlig løsning:

Den engagerede informationschef i Institut for Menne-skerettigheder i København skrotter sin fødselsdags-reception og pindemadderne, når han nu fylder rundt og erstatter det hele med en støttekoncert for verdens forfulgte musikere.

Som han skriver i en rundsendelse:

“Om lidt fylder jeg 60, og det vil glæde mig at se dig i den anledning. Ikke til en traditionel reception, men til en støttekoncert for FREEMUSEs arbejde for forfulgte musikere (verden over)”.

“Så i stedet for hurra-taler og pindemadder inviteres du til koncert torsdag den 17. juni, kl. 14 til 16 i PH-Cafeen på Halmtorvet (på Vesterbro i København)”.

“I stedet for recep-tionsgaver opfor-dres du til at købe en støttekoncert-billet til 100 kr., som går tl FREE-MUSEs arbejde”.

Det er der allerede så mange, der har gjort, at der nu er udsolgt til koncerten, idet der trods alt er begrænset plads i PH Cafeen.

Der er også god brug for pengene. FREEMUSE, der står for “Freedom of Musical Expression”, har verdenssekretariat i København, men stander i våde og har måttet skære ned efter udeblevne Danida-tilskud.

Det piner Klaus Slavensky, der stiftede FREEMUSE i 1999 sammen med radio-journalisten Ole Reitov. Snart 61-årige Reitov er stadig en aktiv kraft i FREEMUSE-domicilet på Nytorv 17 i Københavns centrum, hvor man bl.a. ligger inde med verdens største database over musikcensur.

FULDT HUS, MEN…

Støttekoncerten starter under alle omstændigheder præcis kl. 14, så det er klogt at komme i god tid. Den varer lidt over én time og “bagefter kan du bytte billetten til et glas vin, øl eller sodavand. Der bliver ingen taler, kun musikalske indslag, men tid til at mumle sammen bagefter”, som fødselaren skriver.

Vil du alligevel prøve at få billet?

Du tilmelder dig på http://shop.humanrights.dk/product.asp?product=1296 (officielt) senest den 10.juni.

Der kan også betale via netbank på konto: Reg nr 0216 Konto: 40 69072739 mærket ”Freemuse”. Da der er begrænsede pladser er det efter først-til-mail princippet.

“Når vi har registreret din tilmelding og indbetaling kommer du på publikumlisten og du får billetten ved døren. Derfor kom i god tid. Og husk at det er PH Cafeen på Halmtorvet 9 A på Vesterbro, med de parkeringsproblemer det giver”, slutter Klaus Slavensky.

KONCERTPROGRAMMET

KØGE CAJUN BLUES er en gruppe entusiastiske folkemusikere, der har specialiseret sig denne særlige musikkultur. Cajunmusikken er en blandingsmusik, baseret på franske og fransk-acadiske musiktraditioner, med indflydelse fra tysk, spansk, skotsk, irsk, anglo-amerikansk, afrocaribisk og amerikanske indianeres musik.

Musikken fødtes og udvikledes af et fordrevet folkefærd, der endelig fandt et nyt hjem i Louisiana. Den har udviklet sig til en stærk og særpræget musik, der trods pres udefra har beholdt sit franske sprog og identitet. Hvert år er Køge vært for en dansk Cajun-festival. www.myspace.com/koegecajunblues

MC TIA er en svensk/dansk kvindelig rapper. Hun er i gang med at få hul igennem til udlandet, hvor det lige nu er Vestafrika, Paris og Berlin, der booker hende, men man kan høære hendes musik på iTunes og www.mctia.com. Det er vanskeligt at få sceneplads som kvindelig rapper, selv om man er så talentfuld som MC TIA, men hun er i gang med at skabe et netværk med andre kvindelige hiphopartister, så de kan stå stærkere i den mandsdominerende hiphop-branche.

BORN TO LOVE MARY er et upcomming band med fokus på punkpop/rock. Bandets medlemmer er nordatlantiske og fra Island, Færøerne og Danmark. De er primært inspireret af amerikansk punkrock og screamo. De er en del af de hardcore undergrundsbands i miljøet omkring bandoftomorrow, og slår deres triller på usle, mørke spillesteder som Rust, Lades, Stengade, Huset osv. Man kan også besøge dem på virb.com/borntolovemary

TOM McEWAN og Niels Vangkilde har optrådt sammen i flere år med viser og skøre indfald. Begge er dygtige musikere, men Tom McEwan er mest kendt som skuespiller og tv-vært i mange, mange børneudsendelser og ikke mindst fra Klyderne sammen med Jesper Klein og Jess Ingerslev. Tom er født i Skotland, opvokset i England, en topproff trommeslager og Robertpris-modtager. Han optræder stadig på musikscenerne og er år efter år aktuelt på de danske teaterscener.

FERHAT TUNÇ er den mest kendte kurdiske sanger fra Tyrkiet. En stærk kunstnerisk personlighed der gang på gang ender i de tyrkiske retssale, fordi han taler den kurdiske sag. I over 25 år har han sunget kontroversielle sange efter devisen ”de kan slå mig ihjel, men jeg står fast”, og han kæmper stadig for at der i en sangers hjerte ikke skal være plads til racisme, nationalisme eller forskelsbehandling på baggrund af race, religion, sprog osv.

I Tyrkiet optræder han for titusinder rundt om i landet, men bliver aldrig spillet eller set i tyrkisk radio og tv. I 2010 fik han Freemuse Award for sit kamp mod musikcensur. Han står til 15 års fængsel i hjemlandet.

HASSAN PREISLER er skuespiller med dansk/pakistansk baggrund og medlem af Dansk Skuespillerforbunds bestyrelse. Han har bl.a. været initiativtager til bevægelsen Brun og til danske kulturforbunds erklæring om inklusion i kulturlivet. Han har lavet filmen ”dukketesten” om etniske minoritetsbørn syn på identitet, som blev produceret af Institut for Menneskerettigheder.

Han har været nomineret til bedste mandlige hovedrolle i Monte Carlo Filmfestival for ”Grønne hjerter”. Også i 2010/11-sæsonen medvirker han i flere teaterforestillinger. Hold øje med hans gøren-og-laden på www.hassanpreisler.dk