Operation Dagsværk 2005 går til børn og unge i overset tidl. Sovjetrepublik i Centralasien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Operation Dagsværks projekt for 2005 er nu valgt.

Operation Dagsværk skal næste år støtte arbejdende børn og unge i den tidl. Sovjet-republik, Kirgisistan, i Centralasien, – det nu selvstændige Kirgistan. Tanken er at få de unge tilbage i skolen og uddannelsessystemet.

Det besluttede elever fra hele landet på det årlige stormøde i Operation Dagsværk i Kerteminde i weekenden. Og valget var overbevisende. Projektet blev allerede stemt hjem i første valgrunde.

Folkekirkens Nødhjælp er Operation Dagsværks samarbejdspartner på projektet, skriver organisationen i en pressemeddelelse mandag.

– Projektet vil kunne sætte et overset land på dagsordenen, siger næstforkvinde i Operation Dagsværk, Anne Marie Boesen, og fortsætter:

– Befolkningen i Kirgistan har i lighed med mange af de andre tidligere Sovjet-republikker meget vanskelige levevilkår som følge af omvæltningerne efter Sovjetunionens sammenbrud. Situationen for børn og unge i disse lande bliver sjældent omtalt. Derfor vil Operation Dagsværk med kampagnen i 2005 skabe opmærksomhed og debat omkring de menneskelige konsekvenser af en af vor tids største samfundsomvæltninger.

Dermed kan der følges op på succesen i årets projekt, hvor 30.000 elever gav en dags arbejde og tjente 7,2 mio. kr. til fordel for uddannelse af unge tekstilarbejdere i Mellemamerika.

Hvem står bag projektet i Kirgistan (fra Folkekirkens Nødhjælps projektforslag):

I 1998 var der en gruppe ildsjæle af lærere og socialarbejdere, som ikke syntes, det var i orden, at børn og unge droppede skolegangen for at forsørge deres familier. Og det var slet ikke acceptabelt, at den kirgisiske regering kikkede den anden vej og ikke ville anerkende problemet.

Derfor besluttede de i 1998 at oprette Center for Protection of Children, CPC, for at forbedre forholdene for disse børn. CPC er en meget jordnær organisation, hvor de ca. 30 ansatte har hjertet med i alt, hvad de foretager sig. CPCs måde at arbejde på kan beskrives som ”for the people with the people” – hvilket betyder, at de problemer, som børnene opfatter som de vigtigste, også er de problemer, som først og fremmest sætter dagsordenen for CPCs arbejde.

I det hele taget foregår planlægning og aktiviteter i tæt samarbejde med børnene. Derudover tager de fleste af medarbejderne et stort, personligt ansvar overfor målgruppen. De er villige til at gå på barrikaderne, og de insisterer på at ret skal være ret.

Målgruppen
ABC- projektet arbejder med 2 aldersgrupper:
– De 6 – 15-årige, hvor flertallet består af børn, der i en kortere periode har gået i skole, men er gået ud igen. Et mindre antal har aldrig gået i skole.
– De 15 – 18-årige, som skal videreuddannes på teknisk skole. Størsteparten har en mangelfuld skoleuddannelse bag sig og svært ved at skaffe praktikpladser. Det gør det vanskeligt at blive optaget på de tekniske skoler.

De fleste børn i de 2 aldersgrupper bor sammen med deres familier, men en del bor også på gaden. Der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem drenge og piger. Alle kommer fra de fattigste familier, som typisk består af en enlig mor med 6 til 7 børn uden egen bolig og fast job. Kun i sjældne tilfælde består familien af en tilstedeværende far.

Familierne lever under kummerlige forhold, og normalt får børnene kun et beskedent måltid om dagen. Generelt forstår forældrene vigtigheden af uddannelse af deres børn, men de har ikke økonomisk eller mentalt overskud til at sende deres børn i skole. Langt de fleste familier er flyttet fra landet og til hovedstaden Bisjkek inden for de seneste 10 år.

ABC-projektet vil have et særligt fokus på pigerne, da de kun udgør omkring en tredjedel af de uddannede børn og unge. Pigerne arbejder ligeså mange timer som drengene og udfører de samme job som drengene.

Alligevel er der en forskel, fordi pigerne i langt højere grad har ansvaret for de mindre søskende, og deres skolegang er endnu mere uregelmæssig end drengenes. Erfaringerne viser, at drengene har fortrinsret, når det drejer sig om uddannelse, og langt færre piger bliver optaget på de tekniske skoler.

Gennemførelse af projektet

Filosofien bag ABC-projektet er, at man er nødt til at sætte ind på flere områder for at sikre målgruppen de bedste muligheder for at bryde fattigdomscirklen. Målgruppen er så fattig og lever et så udsat og hårdt liv, at det er nødvendigt med en mangesidet indsats for at få dem reintegreret i deres familier, i skolerne og i samfundet generelt.

Styrken ligger i at kombinere uddannelse og skolegang med intensivt arbejde med de unge selv og deres familier. Det sker både for at styrke selvværdet og motivationen blandt de unge, og for at familierne kan støtte deres børn i uddannelsen frem for at modarbejde dem. Derudover arbejdes der målrettet med myndigheder, skoler og politikere for at få deres opbakning til løsning af uddannelsesproblemerne.

ABC-projektets formål er at få mellem 1.600 og 2.000 børn og unge tilbage i skole- og uddannelsessystemet og forbedre deres levevilkår og mulighed for at bryde fattigdomscirklen. Projektet løber over 4 år fra januar 2006 til december 2009 og skal foregå i hovedstaden Bisjkek.

Der vil blive lagt vægt på 3 elementer:
– Tilbage til skolen for de 6 – 15 årige
– Teknisk uddannelse, praktik og job for de 15 – 18 årige
– Lobby, fortalervirksomhed og dokumentationsarbejde

Tilbage til skolen

Projektet vil arbejde målrettet med at få den yngste del af målgruppen ind eller tilbage i det formelle skolesystem fra 1. – 9. klasse. Omdrejningspunktet er 2 dagcentre, der er placeret tæt på de 2 største markedspladser i Bisjkek.
Her kommer der dagligt ca. 200 børn og unge for at få et måltid mad, og i løbet af 4 år har mellem 1.600 og 2.000 børn haft kontakt til centrene.

Udover at bespise børnene er CPCs formål at skabe kontakt og tillid mellem børnene og deres socialarbejdere. Gennem personlige samtaler og ved at deltage i gruppearbejde får børnene mulighed for at fortælle om deres problemer.

Stort set alle børnene ønsker at komme i skole, og alle drømmer om en uddannelse. I samarbejde med børnene bliver der udarbejdet handlingsplaner for, hvordan de kan komme tilbage til skolen. Børnene giver selv udtryk for at de største hindringer for at gå i skole er uofficiel betaling til skolerne, udgifter til materialer, skolernes negative indstilling og forældrenes pres.

Der tages også kontakt til børnenes familier. Her forsøger CPC at bevidstgøre forældrene om, hvor vigtigt det er for børnene at få en uddannelse, og hvordan forældrene kan støtte op om børnene. For at undgå at familierne bliver endnu fattigere, når børnene holder op med at arbejde for at gå i skole, bliver forældrene motiveret til at indgå i indkomstskabende aktiviteter såsom hønsehold og salg af æg, småreparationer, bageri og madsalg.

Samtidig får forældrene mulighed for at være med i et opsparings- og kreditprogram, der giver mulighed for at anskaffe eksempelvis en cykel, en salgsbod eller symaskine.

Gennem workshops, udflugter og rollespil bliver børnene også motiveret til at tage ansvar for deres egen udvikling. Derfor udrustes børnene med sociale færdigheder, så de lærer at indgå i grupper, tage ansvar og stole på deres egen dømmekraft. Børnene bliver motiveret til selv at organisere gruppeaktiviteter, så de får en betydning i forhold til andre mennesker. Det styrker både selvværdet og børnenes evne til at holde hinanden fast på aftaler.

Formålet med dette arbejde er også at gøre målgruppen i stand til at deltage i lobbyarbejdet, så de selv kan stå frem med deres historier og problemer. Ved at sætte ansigter på, vil der være større chance for, at lærere og myndigheder kan identificere sig med børnenes problemer.

Derudover støtter CPC børnene med:
– Ekstra undervisning for at udfylde faglige huller, så børnene kan blive optaget på alderssvarende klassetrin.
– Lektiehjælp for at styrke og fastholde eleverne i skolen.
– Skolebøger og materialer, da børnene ikke selv har råd til at betale og ikke kan følge undervisningen uden.
– Skoletøj, da mangel på pænt tøj betyder, at mange bliver væk fra skole for at undgå mobning.
– Børnenes egen opsparingsfond til tøj, bøger og materialer. Fonden gør det lettere for børnene at få råd til at gå i skole, og de får muligheden for at vise, at de har viljen til selv at gøre noget.
– Håndtering af familieproblemer eller skoleproblemer for at fastholde eleverne i skolen og familiens støtte.
– Midlertidigt bosted for årligt 50 børn og unge uden netværk. Alle børnene på bostedet genplaceres i skolen samtidig med, at de bliver udrustet med faglige kvalifikationer indenfor madlavning, syning og personlig rådgivning.

En væsentlig indsats er CPCs lobbyarbejde overfor skolerne og de lokale myndigheder. Kravet fra de overfyldte skoler er, at alle formelle papirkrav skal være opfyldt, før børnene kan indskrives. Stort set ingen børn og unge fra målgruppen er lovformeligt registreret i Bisjkek, og derfor er skolerne ikke forpligtiget til at opfylde lovens krav om uddannelse til alle.

CPC vil være i tæt dialog med lærere og ledelse på de lokale skoler med det formål at skærpe kendskabet til børnenes problemer, og til at få lærere og ledelse til at tage et ansvar. Derudover vil der blive arbejdet intensivt med lærerne, så eleverne ikke bliver opkrævet underhåndsbetaling.

Udover skolerne vil der blive lagt pres på myndighederne og lokale politikere. Det gør det lettere for børn og unge at blive registreret i Bisjkek, og dermed lettere at få adgang til undervisning. Det forventes at mindst 1.200 børn i alderen 6 – 15 år vil blive reintegreret i skolesystemet, og over 200 familier vil deltage i familiesamarbejdet.

Teknisk uddannelse, praktik og job

Ligesom hos de 6 – 15-årige skabes kontakten til de 15 – 18-årige gennem CPCs 2 centre samt via opsøgende arbejde på gaden. Størstedelen af disse unge vil gerne have en uddannelse, men de har ikke færdighederne til at blive optaget. De vil gerne have en uddannelse indenfor syning, kokkefaget og andre servicefag.

ABC-projektet vil sørge for kurser, der forbedrer de unges faglige kvalifikationer så som basal kendskab til syteknik og madlavning og boglige kvalifikationer så som matematik og sprogkundskab, så de kan optages på de tekniske skoler. Desuden vil CPC træffe individuelle aftaler med de tekniske skoler, så de unge er i stand til at påbegynde en teknisk uddannelse uden at have fuldført folkeskolen.

For at blive færdiguddannet fra de tekniske skoler skal eleverne igennem et obligatorisk praktikforløb. Derfor vil CPC skaffe 200 praktikpladser gennem opsøgende arbejde og aftaler med det lokale erhvervsliv. Da det er sværere at skaffe praktikpladser til piger end drenge vil CPC oprette 25 praktikpladser årligt på deres egen systue, hvor pigerne har fortrinsret. Der vil bl.a. blive produceret tøj, som de arbejdende børn kan bruge i skolen.

Derudover vil CPC tilbyde ca. 8 praktikpladser årligt til de unge, der har valgt kokkelinien. De kan nemlig være med til at lave det daglige måltid til de 2 dagcentre. Efterfølgende får nogle af dem mulighed for fast job som køkkenassistent i 6 – 12 måneder for at styrke muligheden for fast arbejde efter endt uddannelse.

Efter endt praktik og færdiguddannelse vil CPC i bedst muligt omfang skaffe fast arbejde til de unge gennem aftaler med det private erhvervsliv eller støtte de unge i at begynde som selvstændige.

Den gruppe af unge, der har færdiggjort deres tekniske uddannelse, vil få adgang til et mikrokreditprogram, hvor de får både rådgivning og mulighed for at låne penge til at etablere sig som for eksempel bager, skrædder, cykelsmed eller cykelbud.

Derudover vil CPC støtte de unge i:
– Oprettelse af mindre bofællesskaber for de 17 – 18 årige piger og drenge, som mangler et sted at bo efter teknisk skole. De kan bo i bofællesskabet i 6 – 12 måneder, mens de etablerer sig som selvstændige eller finder et job.
– Støtte og rådgivning til de unge, så de lærer at styre deres egen økonomi, finde arbejde, indgå kontrakter og aftaler.
– Hjemmebesøg af skolelærere og faglærere, hvor lærerne med egne øjne oplever de kummerlige forhold, deres elever lever under. Formålet er at øge forståelse for elevernes vanskelige forhold og samtidig gøre lærerne i stand til bedre at støtte og motivere eleverne.

Det forventes at mindst 400 unge i alderen 15 – 18 år vil få en uddannelse på teknisk skole og ca. 200 vil få hjælp til at finde praktikplads.

Tværgående aktiviteter

2 vigtige aktiviteter, der støtter op om både skolegangen til de 6 – 15 årige og den fagtekniske uddannelse til de 15 – 18-årige, er Ung til Ung-vejledningen og Mobile Unit/ bibliotek. Disse aktiviteter skal samtidig være med til at støtte de arbejdende børns ønske om at organisere sig i børne- og ungdomsbevægelser.

Vejlederne er unge, der selv er arbejdende børn. Deres opgave er både at uddanne og oplyse andre unge om rettigheder, sundhed og sociale færdigheder samt at være rollemodeller. Vejlederne arbejder parvis og altid pige-dreng sammen og det er generelt et meget populært ansvar at have.

Vejledningerne foregår flere gange ugentlig både på CPCs centre samt på markederne og gaderne, hvor de organiserer og styrer arbejdet med workshops og temadage. Ung til Ung-vejledningen udvikler et socialt sammenhold, og gør det nemmere for børnene at støtte hinanden i svære
situationer på arbejdet, i familierne og på gaden. Ung til Ung-vejledningen får også børnene til at tænke over deres egen situation og forstå vigtigheden af skolegang.

Mobile Unit er en bus, der vil køre rundt i byen og få kontakt til de børn og unge, som CPC i dag ikke er i berøring med. Flere børn vil dermed blive tilknyttet CPCs arbejde. Bussen vil blive brugt af både Ung til Ung-vejlederne og CPCs socialarbejdere.

Derudover vil der være bibliotek, lektiehjælp, en lærer, psykolog og mulighed for retshjælp tilknyttet. Bussen vil sætte fokus på børns rettigheder og være centrum for oplysningskampagner om børns vilkår i Kirgistan, særligt med hensyn til manglende uddannelse. Gennem børnenes egen organisering af teatergrupper, oplysningskampagner og produktion af egen avis er håbet, at det vil føre til dannelsen af en børne- og ungdomsbevægelse, som kan kæmpe for børns rettigheder.

Der er ingen børne- og ungdomsbevægelser i Kirgistan, og tanken er hel ny. Det bliver en langvarig proces at danne sådan en bevægelse, dels fordi der ikke er politisk velvilje, dels fordi der ikke er tradition i befolkningen for at organisere sig. Derfor planlægges 2 studieture, hvor 3 unge ledere vil blive inviteret med på studieture sammen med 3 medarbejdere fra CPC.

Formålet er bl.a. at besøge etablerede børne- og ungdomsbevægelser i eksempelvis Pakistan eller Indien, hvor der traditionelt er stærke bevægelser imod børnearbejde. Studieturen skal motivere de unge og give dem større ejerskab over for deres bevægelse.

Operation Dagsværk kan også spille en rolle i oprettelsen af en kirgisisk børne- og ungdomsbevægelse. Igennem studiebesøg kan de unge danskere være med til at kapacitetsopbygge både CPC, og deltage i workshops for Ung til Ung-vejlederne. Operation Dagsværk har mange erfaringer med mobilisering og organisering af unge, samt planlægning og tilrettelæggelse af kampagner, som er nyttige at give videre.

Det forventes, at 200 børn og unge hver uge vil blive rådgivet af andre unge, og omkring 40 unge over 14 år årligt vil blive uddannet som vejledere. Derudover vil 150 børn hver uge være i kontakt med Mobile Unit-bussen.

Lobby, fortalervirksomhed og dokumentationsarbejde

Et af hovedproblemerne i Kirgistan er, at regeringen ikke lever op til sit ansvar overfor de fattigste befolkningsgrupper. Der tilbydes fri og god uddannelse til alle ifølge loven, men rent praktisk har over 50 procent af Kirgistans børn og unge problemer med skolegangen.

Det kan være svært at få lov til at gå i skole, og det kan være svært at følge undervisningen regelmæssigt og færdiggøre skolen. Det stigende antal børn og unge, der går ud af skolen, har ikke medført nogen reaktioner eller indgreb fra myndighedernes side. Gennem offentlige kampagner, dialogmøder og debatter med myndigheder vil der blive sat fokus på overtrædelserne af børns rettigheder, og de ansvarlige politikere vil blive stillet til regnskab.

På landsplan kan CPC spille en vigtig rolle med hensyn til at overvåge regeringens vilje og evne til at håndhæve de love, der skal beskytte børns rettigheder. For CPC er det også vigtigt at informere og oplyse den brede befolkning om målgruppens vanskelige livsvilkår for at få forståelse og støtte til kampen mod daglig overtrædelse af de mest basale menneskerettigheder og for at fremprovokere politiske reaktioner.

CPC har allerede taget initiativ til et uformelt netværk med 2 andre børne- og ungdomsorganisationer og det vil være en væsentlig styrkelse at få formaliseret dette samarbejde i en egentlig NGO-platform, hvor alle NGOer, der arbejder med børn, kan samles og tale med fælles stemme for håndhævelsen af børns rettigheder.

Det vurderes, at en NGO-platform vil kunne støtte de unge i at etablere en børne- og ungdomsbevægelse, både i forhold til selve etableringen, men også overfor myndigheder og ved at tilbyde et rum, hvor de unge kan fremsætte deres synspunkter og erfaringer.

Et konkret lobbymål er, at de nationale myndigheder skal forpligtige skolerne til at leve op til deres ansvar og følge loven. Det skal kombineres med, at der fra politisk side kommer en løsning på registrerings-problemerne, så målgruppen skal kunne lade sig registrere uden problemer, der hvor de bor.

Derudover skal platformen bidrage til en holdningsændring i samfundet overfor børnene. I dag har de yngre piger sværere ved at komme i skole, og de ældre piger sværere ved at få praktikpladser end drengene. På nuværende tidspunkt har CPC ikke en særlig indsats overfor netop pigerne. ABC-projektet vil derfor gennemføre en undersøgelse, der kan dokumentere årsagerne og foreslå handlingsmuligheder, så CPC bedre kan målrette indsatsen overfor pigerne.

Dokumentationen er også et vigtigt element, når NGOerne skal koordinere fremtidige indsatser, lægge fælles handlingsplaner for at styrke indsatsen og ikke mindst for at få den brede befolkning til at forstå problemet. CPC er en af de organisationer i Kirgistan, som har tættest kontakt til de arbejdende børn, og organisationen har stærk fornemmelse for nye områder og forandringer, som er vigtige at dokumentere.

For at forbedre CPCs evner til at lave tværgående analyser og få formidlet
resultaterne i rette sammenhænge, vil der blive afsat ressourcer til at styrke dette felt.

Bæredygtighed

Folkekirkens Nødhjælp mener, at ABC-projektet har en god langtidseffekt overfor målgruppen. De børn og unge, som får færdiggjort deres skolegang og teknisk uddannelse, får langt større muligheder i deres fremtid. De får bedre chancer for at finde stabilt og velbetalt arbejde og dermed mulighed for at planlægge deres fremtid.

Bæredygtigheden styrkes af, at ABC-projektet inddrager hele familien, hvilket vil have en afsmittende effekt overfor søskende. Det er ikke kun det enkelte barn, der får en uddannelse, men familierne vil også selv sende mindre søskende i skole uden ABC-projektets involvering.

Samtidig vil mange af familierne være blevet så stærke, at de uafhængig af projektet vil være i stand til at løse problemer med myndigheder og skoler. De indkomstskabende aktiviteter vil være med til at give familierne en indtægt udover projektperioden, og det vil sikre, at børnene kan gå i skole frem for at arbejde.

Lobbyarbejdet overfor skoler og lokale myndigheder vil også bidrage til øget bæredygtighed, fordi bearbejdningen og inddragelsen af denne gruppe vil øge forståelsen og ansvaret for målgruppen. Flere børn og unge vil få lettere adgang til uddannelsessystemet, fordi systemet vil være mere villigt til at optage dem. Samtidig vil Ung til Ung-vejledningen styrke børnene i at organisere sig og tale deres egen sag.

Organisatorisk set er CPC en bæredygtig organisation med et erfarent og stabilt personale, og CPC vil være i stand til at videreføre projektet efter den angivne 4-årige (støtte)periode. Økonomisk set vil projektet afhænge af midler udefra et godt stykke tid ud i fremtiden, og Folkekirkens Nødhjælp og vores europæiske partnerorganisationer vil fortsat støtte projektet i en ny periode.

Flere af ABC-projektets aktiviteter vil på længere sigt hvile i sig selv rent økonomisk, eksempelvis praktikpladser, faguddannelse og syværksted. En anden styrke er opdelingen af projektet i selvstændige enheder, der kan udskilles, og hvor ansvaret kan overdrages til andre NGOer.

Igennem fortalerarbejdet vil ABC-projektet bidrage positivt til større fokus på vigtigheden af uddannelse og til et øget pres på myndighederne, så de også tager økonomisk og politisk ansvar for uddannelsesområdet og den kirgisiske ungdom.

På længere sigt vil CPCs lobbyarbejde styrke bæredygtigheden, idet det er et realistisk mål, at regeringen på længere sigt vil finansiere eksempelvis uddelingen af mad eller betale driften af CPCs bosted.

Samarbejdspartner og Folkekirkens Nødhjælp

Organisationen Centre for Protection of Children, CPC, blev oprettet i 1998 og har base i hovedstaden Bisjkek med omkring 30 medarbejdere. CPC har en såkaldt integreret tilgang til forbedringen af børn og unges levevilkår. Der lægges vægt på langsigtede indsatser, men CPC erkender også at målgruppen er så fattig, at det er nødvendigt at supplere med eksempelvis uddeling af mad.

Samtidig har CPC forstået nødvendigheden af dialog med myndighederne og pres på regeringen for at få dem til at tage et ansvar. CPCs medarbejdere er gode til at lære af deres erfaringer og dokumentere deres arbejde.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Kirgistan siden 1997, og var med til at støtte oprettelsen af CPC, som i dag er en af vores faste samarbejdspartnere. En stor del af støtten i Kirgistan går til kapacitetsopbygning af lokale NGOer over hele landet, som bl.a. støtter børn og unge, fattige familier og enlige pensionister. Samtidig styrkes NGOerne i udviklingen af strategier, fortalervirksomhed og evnen til at samarbejde.

Folkekirkens Nødhjælp koordinerer indsatsen i Kirgistan med europæiske søsterorganisationer i Storbritannien, Holland og Norge.

En oplagt kampagneide kan være at tage udgangspunkt i temaet ”fra kommunisme til demokrati”. Groft sagt er de arbejdende børn et stærkt symbol på medaljens bagside i det kirgisiske demokratis udvikling, skriver Nødhjælpen i projektforslaget, som vandt afstemningen i weekenden.

Ud af Boykot Israel

På stormødet debatterede delegerede fra landets gymnasier, HF og HTX skoler bl.a. Dagsværks forsatte medlemskab af foreningen Boykot Israel. Stormødet vedtog, at Dagsværk ikke skal opretholde sit medlemskab af Boykot Israel.

Stormødet vedtog samtidigt, at Operation Dagsværk fortsat skal engagere sig i palæstinensiske unges sag og fordømte den israelske stats aggressive politik i de besatte områder. Baggrunden for Dagsværks engagement i Palæstina er oplysnings- og indsamlingskampagnen fra 1998, der støttede uddannelse af palæstinensiske unge.

Yderligere information:
Anne Marie Boesen, næstforkvinde i Operation Dagsværk på 2960 7220
Operation Dagsværk, Studiestræde 24, 3.th., 1455 København K, Tlf: 3311 4540 Fax: 3311 4543, e-mail: [email protected], website www.od.dk