VK skærper kontrollen med Operation Dagsværk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

VK-regeringen vil skærpe kontrollen med Operation Dagsværk. Gymnasieelevernes årlige indsamlingsdag vil miste statsstøtten, hvis der ikke vælges et projekt, der er blåstemplet af Danida, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Ifølge nye retningslinjer fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skal denne partner i mindst 5 år have haft et anmærkningsfrit samarbejde med Danida og udført projekter til en værdi af mindst 6 mio. kr.

– Det er usympatisk, at regeringen ikke stoler på elevernes modenhed og dømmekraft til at vælge, hvilke projekter vi vil støtte gennem frivilligt arbejde, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Thor Möger Pedersen.

Ulla Tørnæs siger, at det står eleverne frit for, hvilke projekter de vil støtte.

– Men det bliver uden statsstøtte, hvis de ikke samarbejder med organisationer, som Danida har et godt og omfangsrigt samarbejde med. Jeg vil under ingen omstændigheder give offentligt tilskud til projekter, der støtter udemokratiske bevægelser eller terrorister, fastslår ministeren ifølge Jyllands-Posten.