Danmarksindsamling 24. januar skal hjælpe fattige familier i Afrika til at hjælpe sig selv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Lørdag den 24. Januar går 12 af Danmarks største humanitære organisationer sammen for i fællesskab at samle penge ind til Afrika under overskriften “Danmarks Indsamling 2009 – giv fattige familier i Afrika en fremtid”.

Indsamlingen foregår hjemme i danskernes stuer, så hvis man tænder for fjernsynet og tuner ind på DR 1 kl. 20. vil man kunne se det store show, der sendes direkte fra Tivolis Koncertsal med Mette Walsted Vestergaard og Peter Kær som værter.

De vil i løbet af aftenen præsentere en stribe af Danmarks største musiknavne, der vil underholde og bidrage til indsamlingen.

Formålet er at få hele Danmark til at samle ind til Afrikas fattige familier, og på den måde være med til at give dem mulighed for at skabe en fremtid.

Kommunikationschef i Red Barnet, Mogens Damgaard, der også er talsmand for Danmarks Indsamling 2009, siger:

– Vi vil hjælpe fattige, afrikanske familier til at få en fremtid. Det er hjælp til selvhjælp. Og derfor laver vi Danmarks Indsamling igen, og vi gør det igen og igen. For vi kan ikke tillade os at lade være.

– Danmarks Indsamling har jo vist sig at være en særdeles effektiv indsamling. Sidste år fik vi samlet 66 millioner ind, og det siger sig selv, at penge i den størrelsesorden er med til at gøre en kæmpe forskel.

– Hvis vi gør det lige så godt i år, så vil vi kunne hjælpe mange tusinde familier ud af desperat fattigdom, som er roden til alt ondt: Terrorisme, sygdom, børnedødelighed, analfabetisme og krig for blot at nævne nogle af fattigdommens ansigter.

– Styrken ved Danmarks Indsamlingen er, at vi er 12 organisationer, som hjælper på mange forskellige måder. Vi vil hjælpe med alt lige fra adgang til jord, kornbanker og pigers skolegang til mikrolån.

– Fælles for alle projekterne er, at de tager udgangspunkt i et hjælp-til-selvhjælp-princip, det vil sige, at vi håber på at skabe varige forbedringer, som befolkningen selv er en del af hele vejen.

De 12 projekter, som pengene går til:

BØRNEfonden vil undervise ud af fattigdom

IBIS vil få piger fra Sierra Leone, Liberia og Mozambique i skole

Dansk Flygtningehjælp vil skabe en fremtid for flygtninge

ADRA vil plante et håb for fattige familier i Malawi

Læger uden Grænser vil gør noget ved underernæring blandt børn i Niger

Mellemfolkeligt Samfund vil sikre ejendomsret for fattige i Tanzania

Red Barnet vil hjælpe familier i Etiopien ud af fattigdom

SOS-Børnebyerne vil give uddannelse som vej ud af fattigdom

UNICEF vil sikre en bedre fremtid for Togos børn

Dansk Røde Kors vil få børn i skole

Folkekirkens Nødhjælp vil hjælpe fattige ugandesere med at udvikle landbruget

CARE vil holde sulten på afstand med kornbanker

Læs mere på www.danmarksindsamling.dk