Kenyas regering redder landsholdet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kenyas præsident Mwai Kibaki har lovet at betale for landsholdets tur til African Nations Cup, der ellers var truet af aflysning, rapporterer netsiden bold.dk tirsdag.

Kenyanerne har ellers i denne uge været tæt på at melde fra til de afrikanske mesterskaber i Tunesien senere på måneden, fordi fodboldforbundet simpelt hen ikke havde penge til at betale for rejsen og opholdet til slutrunden.

En træningslejr i Egypten var allerede aflyst, alligevel kunne forbundet ikke finde midlerne til at dække turneringsdeltagelsen.

Men tirsdag trådte det østafrikanske lands regering til med nødhjælp til landsholdet. En pressemeddelelse fra præsident Mwai Kibaki gjorde bekendt, at regeringen havde garanteret omregnet godt en mio. kroner, så Kenya kan deltage i turneringen i Tunesien

Dermed er Kenyas landshold klar til at rejse til Libyen 12 januar på en træningslejr, der er 100 procent betalt af den libyske regering inklusive flybilletter, før African Nations Cup starter en uges tid senere.

Det er første gang i 12 år, Kenya har kvalificeret sig til slutrunden om det afrikanske mesterskab. Landsholdet er kommet i indledende pulje med Mali, Senegal og Burkina Faso, skriver bold.dk