Af Stine Leth-Nissen
journalist, Folkekirkens Nødhjælp
Dansk erhvervsliv er indstillet på at tage imod udfordringen om at bekæmpe sult og fattigdom, når virksomhederne investerer i de fattige lande.
”I drejer debatten og giver den en ny dimension,” lød de anerkendende ord fra Henriette Søltoft, der er afsætningspolitisk chef i Dansk Industri og var med på konferencen om virksomheders sociale ansvar, som Folkekirkens Nødhjælp stod for den 23. februar.
På konferencen om virksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility, CSR) blev den ny rapport ”At bekæmpe sult med investeringer”, som Folkekirkens Nødhjælp har lavet, præsenteret.
Rapporten lægger bl.a. op til, at danske virksomheder, der investerer i u-landene, skal udvide deres sociale ansvarlighed til andet og mere end miljø og arbejdsforhold. Virksomhederne bør også tænke over, hvordan deres aktiviteter kan være med til at bekæmpe sult og fattigdom, f.eks. når de bruger ressourcer som vand og jord.
– Vi er klar over, at vi dermed kræver mere af virksomhederne, end man kan forvente, sagde Folkekirkens Nødhjælps internationale chef, Christian Friis Bach.
– Men en sådan indsats indebærer store fordele. Først og fremmest for verdens fattigste, men også for virksomhederne, der jo i længden skal konkurrere om den bedste og mest engagerede arbejdskraft. Går man det ekstra stykke nu, vil man på længere sigt høste store fordele i form af engagerede og dygtige medarbejdere, lagde han til.
Direktør Sven Riskær fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, gav meget konkrete forslag til, hvordan netop folkelige udviklingsorganisationer bl.a. kan hjælpe virksomheder med at sikre, at også underleverandører i u-landene arbejder etisk og moralsk forsvarligt.
Også Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk, pegede på de langsigtede fordele ved, at virksomheder forpligter sig på stor social ansvarlighed – samtidig med at han fastholdt, at forpligtelsen skal hænge sammen med god kapitalistisk lønsomhed.
Hans pointe var netop, at virksomheden ser sit sociale engagement som en langsigtet investering, så det sociale engagement er udtryk for ”oplyst egeninteresse.” – Jeg deler holdninger med Christian Friis Bach snarere end med politikerne, hvad angår globaliseringen, sagde Lars Rebien Sørensen.
– Hvis vi investerer globalt nu, sikrer vi på samme tid vores velfærd herhjemme og øger vores interkulturelle forståelse, hvilket der bestemt er brug for, når man ser på situationen lige nu, uddybede han.
Den indiske journalist Prabhanjan Verma fra TV7 sagde, at forventningerne til virksomhederne er høje – og mere end hvad loven kræver, specielt når virksomhederne deler ressourcer med fattige mennesker.
– Det drejer sig ikke blot om at betale dem, der ejer jorden. Ofte når man slet ikke de fattigste og dem, der lider de største tab. Mange stammefolk har passet på naturressourcer som f.eks. skove uden at have formel ejendomsret. Bruger man disse ressourcer, må man også tænke i, hvordan man sikrer deres levebrød på anden måde. For eksempel gennem arbejdspladser. Sult i Indien er ikke et spørgsmål om mangel på mad, men mangel på muligheder, gjorde han gældende.
Rikke Nøhrlind fra International Dalit Support Network, IDSN, gav andre eksempler på, hvordan Indien, trods store investeringer, fortsat har enorme fattigdoms- og sultproblemer. Den voldsomme diskrimination imod de kasteløse, dalitterne, rammer 200 millioner mennesker:
– Internationale selskaber i Indien har næsten ingen dalitter ansat, selv om de udgør 20 procent af befolkningen, sagde Rikke Nøhrlind, som understregede, at dalitterne er nøjagtig lige så god en arbejdskraft som andre indere – når blot de får chancen.
Flere oplysninger hos Christian Friis Bach, mobil 25 33 77 11, og kampagnemedarbejder Mattias Söderberg, mobil 29 70 06 09
Læs om CSR-rapporten på u-landsnyt.dk i telegrammet “Ny analyse: Danske virksomheder skal bidrage til at bekæmpe sult og fattigdom – det er også til fordel for dem selv”, dato 23.02.06, i rubrikken Dansk bistand