I artiklen “Om at feje for sin egen dør: UNDP og kampen mod korruption” (se også www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14362&mode=Nyhed) rejser journalist Henrik Døcker en række anklager, som UNDP nordiske kontor alle er bekendte med, men som i enkelte tilfælde er uopdaterede og faktuelt forkerte, hedder det i en svarskrivelse fra UNDP til u-landsnyt.dk torsdag.
Af Christine Drud,
Kommunikationsmedarbejder ved UNDPs nordiske kontor
FNs Udviklingsprogram (UNDP) er ligesom Henrik Døcker meget optaget af, hvordan offentlige midler bruges bedst muligt og hilser enhver ransagelse velkommen.
Anklagerne er ikke nye for UNDPs nordiske kontor, som derfor undrer sig over, at Henrik Døcker ikke – i stil med god journalistisk praksis – valgte at konfrontere UNDP med anklagerne, inden han videregav oplysninger, som nogle steder har vist sig at være mangelfulde og i enkelte tilfælde faktuelt forkerte.
UNDPs nordiske kontor finder det derfor nødvendigt at reagere med dette genmæle, der ikke er tænkt som et klassisk dementi, men nærmere som UNDPs version af historien. Lad os tage anklagerne i omvendt rækkefølge af, hvordan de optræder i artiklen, da de vigtigste anklager synes at komme til sidst i Døckers artikel.
Nordkorea
UNDP er i mere end et år blevet anklaget for, at organisationens bidrag til Nordkorea har været omdirigeret af den nordkoreanske regering. Også Døcker refererer til disse anklager og skriver bl.a. at: “Senatet i den amerikanske kongres imidlertid graver videre i skandalen omkring “utraditionelle pengeoverførsler til og falske dollars i Nordkorea, den føljeton fra den virkelige verden, som foreløbig ikke har fundet sin afslutning.”
Dette er ikke korrekt. En gennemgribende undersøgelse af en underkomite i det amerikanske senat blev netop afsluttet den 23. januar 2008 og konkluderede, at der ikke var beviser, som kunne underbygge anklagerne om “utraditionelle pengeoverførsler til og falske dollars i Nordkorea.”
Øvrige anklager mod UNDP blev også afvist – herunder anklagerne om, at UNDP-midler skulle være misbrugt til at købe fast ejendom for eller blev overført til et nordkoreansk selskab, der drev våbenhandel, som Døcker også nævner i sin artikel.
Det amerikanske senats underkomite har med andre ord konkluderet, at disse meget seriøse anklager ikke har hold i virkeligheden.
UNDP har løbende taget anklagerne meget alvorligt og sammensatte derfor også en ekstern komite ledet af den tidligere ungarske statsminister Miklos Németh, hvis arbejde begyndte i oktober 2007, og hvis udredning om UNDPs arbejde i Nordkorea forventes færdigt i løbet af de kommende måneder.
Et andet centralt punkt i Døckers artikler, drejer sig om UNDPs tackling af en såkaldt whistle blower-sag (den seriøse sladrehank).
FN er midt i en reformproces. Og Døcker bringer et meget vigtigt point op – nemlig, at FN og dets underorganisationer kunne være endnu mere integrerede – også i forhold til regler og forordninger.
Dette betyder dog ikke, at der ikke er særlige politikker og procedurer, som beskytter medarbejderne, hvis de rapporterer om uredelig embedsførelse i UNDP på lige linje med reglerne for ansatte i FNs sekretariat.
For at der ikke skal herske tvivl om dette, hverken blandt ansatte eller donorer, oprettede UNDP i november 2007 et såkaldt etisk kontor, ligesom alle medarbejdere i UNDP nu også er forpligtigede til at gennemgå et web-baseret etisk kursus.
Albaneren Artjon Shkurtajs afsked fra UNDP bliver i øjeblikket undersøgt af et eksternt uafhængigt undersøgelsespanel og dets konklusioner vil være tilgængelige for yderligere granskning af direktøren for FNs etiske kontor, hvis direktøren skulle ønske dette.
Døcker indleder sin artikel med anklager om UNDPs indkøbsprocedurer og handel med virksomheden Corimec. Her kan det belyse sagen at have kendskab til de konkrete tidspunkter for indkøbene.
I begyndelsen af 2006 købte UNDP helt korrekt speciallavede midlertidige huse fra selskabet Corimec til at hjælpe ofrene fra jordskælvet, som ramte det nordlige Pakistan i december 2005 og dræbte 73.000.
I 2007 blev det igen nødvendigt at indkøbe et ekstra parti af disse specialtelte, men på dette tidspunkt var Corimec blevet suspenderet fra FNs sekretariats indkøbsliste for at havet bestukket en indkøbsmedarbejder i sekretariatet tilbage i 1993.
At UNDP fortsat besluttede at indkøbe det ekstra parti af telte skete efter nøje undersøgelser af Corimec, som på dette tidspunkt havde en helt ny ledelse og var undergået et komplet ejerskifte efter de tidligere ulovligheder.
Uanset det faktum at UNDP ikke brød nogle regler i forbindelse med købet af teltene fra Corimec, kan man helt klart stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man fortsat valgte at benytte sig af en virksomhed, som var suspenderet af FNs sekretariat.
Dette var helt klart ikke i tråd med ånden om FN-koordination i forhold til indkøbspolitikker, og UNDP undersøger i øjeblikket, hvorvidt valget af leverandør alligevel var forsvarlig, da meget få leverandører producerede den ønskede vare, og at UNDP af hensyn til tidspresset ønskede at servicere de nødlidende i Pakistan hurtigst muligt.
Sagen med teltene giver et indblik i nogle af de etiske dilemmaer, en organisation som UNDP er særligt udsat for at stå overfor – ikke mindst i kraft af UNDPs tilstedeværelse i 166 lande, herunder verdens fattigste.
Når individuelle lande trækker sig ud af lande som Zimbabwe, Nordkorea og Myanmar (Burma), har UNDPs bestyrelse (det såkaldte Executive Board) ønsket, at UNDP er én af de organisationer, som bliver i landene og derved fungerer som befolkningernes vindue til resten af verden.
Den uafhængige revisionsrapport ledet af den tidligere ungarske statsminister forventes netop at indeholde anbefalinger til, hvilke særlige forbehold UNDP må tage, når UNDPs bestyrelse mener, at UNDP bør operere i lande, hvor udfordringerne er særligt store.
Som skrevet indledningsvis tager UNDPs nordiske kontor gerne løbende saglige diskussioner om, hvordan organisationen kan blive endnu bedre til at operere under de til tider meget vanskelige forhold, organisationen bliver sat i.
Uanset om det er, når UNDP assisterer befolkningerne i DR Congo og Sierra Leone med at holde valg, eller i arbejdet med at sikre kvindernes retssikkerhed i Darfur.
Se også UNDP briefing for the United States Senate on DPRK
www.undp.org/dprk/docs/UNDP-statement-PSI-briefing.doc
