Nyt afsnit af prisbelønnet FN-programserie i TV i aften

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

TV-kanalen dk4 fortsætter samarbejdet med FN om udsendelse af den prisvindende programserie “Det 21. århundrede”. Hvert program rummer historier, der ellers ikke bliver fortalt i danske og vestlige medier.

“Det 21. århundrede”s afsnit 8 sendes i aften (fredag) kl. 19.30 og indeholder følgende 3 historier:

Kamp mod æresdrab i Tyrkiet
Omkring 5.000 kvinder dør hvert år verden over som følge af æresdrab – angiveligt for at beskytte familiers ære. Tyrkiet er et af de lande, der nu gør noget for at stoppe dén tradition. Men det er svært.

Biobrændstof i Brasilien – Den menneskelige pris
Biobrændstof er udset til at være erstatningen for olie, der som bekendt er en begrænset ressource. Brasilien oplever et sandt boom i produktionen af etanol fra sukkerrør – men der er store menneskelige konsekvenser for dem, der arbejder i sukkermarkerne.

Borgerkrigen truer DR Congos natur
Borgerkrigen i DR Congo har ikke bare betydet døden for millioner af mennesker. Efter en periode med relativ ro dukker historierne nu op om borgerkrigens ødelæggende konsekvenser for landets plante- og dyreliv.

Dansk redaktion: Rasmus Hundsbæk.

Afsnit 8 genudsendes lørdag morgen kl. 07.00-07.30 på dk4.