Lula da Silva: Det internationale finanssystem forvandlet til spillebule

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

MANAUS, BRASILIEN, 1. Oktober 2008: – Det internationale finanssystem er forvandlet til en spillebule, hvor folk forsøger at tjene nemme penge uden at påtage sig nogen form for ansvar.

Sådan karakteriserede Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva den internationale finansielle krise, da han tirsdag mødtes med sine kolleger fra Venezuela, Bolivia og Ecuador i den brasilianske Amazon-by, Manaos, fortæller det guatemalanske dagblad Prensa Libre.

De sydamerikanske præsidenter var enige om, at give USA skylden for krisen. Venezuelas Hugo Chavez sagde, at USAs uansvarlighed, ”den brutale neoliberalisme og markedsfundamentalismen” er skyld i den internationale krise, og han opfordrede til at styrke de mekanismer, der kan frigøre Sydamerika fra USA.

Bolivias præsident, Evo Morales, slog fast, at kapitalismen ikke løser nogen problemer for menneskeheden. – Det ikke korrekt at lade de fattige betale for de riges krise, sagde han.

De hårde ord til trods var præsidenternes møde præget af en vis optimisme. – Vi er langt stærkere, end vi var for 15 år siden, hvor vores økonomier brød sammen i forbindelse med en international krise, kommenterede Lula da Silva. Og Ecuadors præsident Rafael Correa føjede til: – Krisen skræmmer ikke i samme grad de sydamerikanske lande, som den tidligere ville have gjort. Jeg håber den dag må kommer, hvor det, der sker i USA er ligegyldigt for Sydamerika. Så har vi opnået selvbestemmelse.

Som et skridt i den retning besluttede de fire præsidenter at føre en et år gammel beslutning om at etablere fællesbanken Banco del Sur ud i livet.