Vi vil helst give til Røde Kors – og helst ikke til ukendte Ibis

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hvis danskerne skal vælge mellem de 6 nødhjælps- og bistandsorganisationer, der laver landsindsamling i år, vil langt de fleste – 37 procent – lægge pengene i raslebøssen hos Dansk Røde Kors, skriver gratisavisen Urban mandag.

Det fremgår af en internetbaseret undersøgelse, som instituttet Analyse Danmark har udført for Urban.

Den absolutte bundskraber er venstrefløjens flagskib i u-landsmiljøet, Ibis. Ikke engang 3 udaf 100 danskere ville give Ibis en skilling – stort set samme lave tal, som CARE Danmark må trækkes med.

Og mens 3 udaf 4 danskere har et positivt syn på Dansk Røde Kors, må hver anden dansker åbent erkende, at de ikke aner, hvem eller hvad Ibis er.

Derimod har 6 udaf 10 danskere et positivt syn på Red Barnet og hver fjerde synes, at netop Red Barnet skal have deres bidrag. Det er bemærkelsesværdigt nok flere end Folkekirkens Nødhjælp.

Godt hver tiende vil helst støtte en indsamler fra Nødhjælpen, mens blot hver tyvende mener, at Dansk Flygtningehjælp skal have deres økonomiske håndsrækning, noterer Urban.

Se også www.urban.dk