Ibis: Ønsker Tørnæs statsmonopol på u-landsoplysning?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil lukke muligheden for at private organisationer laver u-landsoplysning for statslige midler. Argumenterne er ifølge Jyllandsposten, at ”de statslige midler skal gå til udviklingsprojekter”, at det ikke må blive en ”profileringskonkurrence” og at ”organisationerne kan føle sig frie”, når de ikke kan søge om statslige midler.

– Vi er dybt forundrede, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i Ibis i en presseudtalelse onsdag.

Han uddyber: – Det er i u-landenes interesse, at der i Danmark og andre rige lande er en viden om forholdene i de fattige lande. Og det er i Danmarks interesse, at befolkningen har et globalt udsyn.

– Forestiller ministeren sig, at staten skal have monopol på at lave oplysning eller at vi skal samle ind hos private for at lave oplysning? Det er ikke realistisk at samle ind til oplysning, så resultatet vil blive et statsmonopol.

De private organisationers oplysningsarbejde er rettet mod forskellige dele af befolkningen. Ibis største indsats ligger i forhold til skolerne og en årlig kampagne, som fokuserer på at engagere folkeskoleelever i arbejdet for at nå FNs mål om uddannelse til alle.

– I år deltog 110.000 elever med liv og sjæl i den kampagne. De kender nu FN målet og ved, at 100 millioner fattige børn ikke kommer i skole, fordi de er fattige. Hos mange er kimen lagt til et engagement i u-landssagen. Det handler om at sætte fokus på de 100 millioner børn, og ikke om at profilere Ibis, siger Vagn Berthelsen

Nærmere oplysninger:
Generalsekretær Vagn Berthelsen, 2440 8640 (mobil) og informationschef, René Jacobsen, 2924 6794 (mobil)