DR besøger IBIS-projekt i Mozambique

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I aften besøger DR IBIS-projektet ‘De Glade Børn’ i Mozambique, som er et fritidshjem for udsatte børn. Se med kl. 20.30, når DR1 følger op på, hvad pengene fra den store Danmarks Indsamling er gået til, skriver IBIS på www.ibis.dk.

“Børnene myldrer livligt omkring os, da vi besøger fritidshjemmet ”Criança Feliz” i udkanten af Mozambiques vildtvoksende hovedstad Maputo. Navnet betyder ”glade børn”, og selv om nogle få af børnene virker lidt forknytte, så er langt de fleste åbenlyst glade for at være netop her.

Børnene, der kommer på Crianca Feliz, er vant til en hverdag med tunge pligter. Nogle tager sig af syge eller døende familiemedlemmer og yngre søskende. Over halvdelen er forældreløse. En del af børnene kommer fra familier ramt af hiv/aids. Andre har været udsat for vold og seksuelt misbrug. De fleste af børnenes familier, eller plejefamilier, er meget fattige.

”Vi bruger meget tid på at opbygge deres og forældrenes tillid til os,” siger Cecilia, som leder af Crianza Feliz, der kan sammenlignes med et dansk fritidshjem. ”For de fleste af børnene stoler ikke på de voksne, når de kommer her. De er vant til at blive slået og kostet rundt med,” siger hun.

Mere end 100 børn kommer dagligt på centret efter skole for at tage del i de aktiviteter, fritidshjemmet tilbyder. De kan også få et måltid mad og blive efterset af en sygeplejerske og hjulpet til medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. Fritidshjemmet har også en psykolog tilknyttet. Og børnene kan lære at sy, snedkerere, tegne og flette kurve. Det børnene producerer, kan de vælge at beholde eller sælge på markedet.

En af de meget populære aktiviteter er teater og rollespil, hvor børnene kan bruge deres fantasi og kreativitet. Stedet har også et lille bibliotek og et computerrum, hvor børnene kan låne bøger og søge information. Bag bygningen blomstrer en frodig køkkenhave, som er med til at lære børnene om sund ernæring.

En del af pengene fra Danmarks Indsamling 2008 gik til Criança Feliz.”

– Se mere på IBIS’ hjemmeside www.ibis.dk