Ledende artikel i marts-udgaven af bladet zigzag, der udgives af u-landsorganisationen Ibis
Af Vagn Berthelsen
Valget i Danmark blev en flov affære. De store partier satsede ensidigt på at love øget velfærd til danskerne, og der var tilsyneladende ingen grænser for, hvad der var råd til. Det var ikke løfter i en mild regn, det var en styrtregn der ramte specielt de store grupper med børnefamilierne og de ældre i spidsen.
Fraværet af verden omkring os var markant. Enkelte pip om Irak-krigen og Tyrkiets medlemskab af EU var, hvad det blev til. Men ingen diskussion af Danmarks rolle i Sikkerhedsrådet, ingen diskussion af satsningen på hård sikkerhedspolitik (soldater) modsat blød sikkerhedspolitik (udviklingsbistand) og ingen diskussion af u-landsbistandens størrelse.
Nå ja, “ingen” ? Enkelte partier og kandidater gjorde faktisk størrelsen af u-landsbistanden til et tema. Men det nåede ikke ud over rampen. Vi prøvede som u-landsorganisation, men uden stor gennemslagskraft,
– at lave debatmøde,
– at dele “valgchecks” ud på Hovedbanen,
– at offentliggøre “Ibises 7 synspunkter”,
– at skrive kronik og kommentar alene og med andre og
– at opfordre medlemmerne til at rejse spørgsmål om u-landene på partiernes debatmøder.
For Ibis som for andre private organisationer er det en vigtig overvejelse, hvordan vi taler u-landenes sag i lige netop en valgkamp.
Tonen i valgkampen var tit skinger og det blev nærmest et vilkår at skulle være bombastisk, hvis man skulle citeres. Det var ikke tillokkende, fordi vi lever af vores troværdighed. Og Ibis er ejheller et politisk parti og skal ikke gå ind på lige fod med partierne i debatten.
Så hvad er den rigtige rolle? Vi har valgt at udtrykke vores holdning klart og at være saglige med et strøg af humor. Uden at pege på konkrete partier.
I mange u-lande er demokratiet mindre rodfæstet end i Danmark, og artiklerne i dette nummer af ZIGZAG beskæftiger sig bl.a. med forskellige aspekter af hvordan demokrati og valgkampe tackles.
Mest direkte i Mozambique, hvor Ibis støtter en række lokalradioer for at højne lokalbefolkningens adgang til viden. Viden som den nødvendige basis for at kunne kæmpe for sine rettigheder som borger. Så hvordan kan det være, at lokalradioerne ikke dækkede den netop afviklede valgkamp i Mozambique, der burde være en af deres helt centrale opgaver?
Artiklen beskriver en kompleks virkelighed ude på landet, hvor det sandsynlige resultat ville have været, at lokalradioerne var blevet hvirvlet ind i valgkampen, beskyldt for at tage parti og med stor sandsynlighed blevet lukket. Men også et perspektiv, som søger at bygge radioerne op til at kunne levere kritisk journalistik, også i en valgkamp, uden at blive partiske.
Forskellen til Danmark er tilsyneladende stor.
Mange har bemærket de stærke angreb på DR de sidste par år, og hvor meget ved vi egentlig om det pres, der i det skjulte lægges på de forskellige medier i en hektisk valgkamp?
Er parallellen til Ibis ikke, at vi som privat organisation har en forpligtelse til at udnytte og styrke det demokratiske rum uden af den grund at blive spændt for en parti-taktisk vogn? Andre må bedømme, om vi gjorde det rigtige og om vi gjorde det godt nok.
Vagn Berthelsen er generalsekretær i Ibis
