Af Lise Josefsen Hermann
kommunikationsrådgiver for IBIS Sydamerika
Solen skinner fra en skyfri himmel over gaderne i Bolivias administrative hovedstad, La Paz. Snart er her mere fredeligt end sædvanligt i ”fredens by”. Fra torsdag midnat er al udskænkning af alkohol på barer og lignende suspenderet indtil mandag middag.
Forbuddet er en del af tiltaget ”Auto de Buen Gobierno” op til lokal- og regionalvalgene, der løber af stablen på søndag d. 4. april. Endvidere er det forbudt at benytte køretøjer uden særlig tilladelse fra midnat lørdag til midnat søndag.
Begge dele skal hjælpe med til at de bolivianske borge-re udøver deres stemmepligt. Det er nemlig lovplig-tigt at stemme i det fattige latinameri-kanske land.
Stemmer bolivia-nerne ikke, kan de f.eks. få problemer i banken og ikke få udbetalt deres offentlige ydelser etc. Lovtiltag, der naturligt nok betyder, at der altid er skyhøj valgdeltagelse i Bolivia.
Historisk valg for Bolivias oprindelige befolkning
Det, bolivianerne skal stemme om på søndag, er borgmestre, guvernører, kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af delstatsregerin-gerne. Det er kun fjerde gang, at de bolivianske vælgere bliver spurgt til råds ved besættelsen af disse poster.
I 1995 gennemlevede landet en decentralisering med ”ley de decentralisacion” og ”ley de participacion popular”. Indtil da blev personerne til disse poster altid udpeget direkte af landets præsident.
Det er et historisk valg for Bolivia, ikke mindst for landets oprindelige befolkning, som udgør over 60 procvent af indbyggerne i Andeslandet. Vedtagelsen af den nye grundlov sidste år åbner nemlig på mange områder op for langt større respekt for oprindelige folk end hidtil.
Bl.a. er det første gang at oprindelige folk, f.eks. Guranï-, Mojeño- og og Guarayo-folkene, direkte vælger repræsentanter fra deres folk til delstatsregeringerne. Der vælges 23 repræsentanter og 23 supleanter fra oprindelige folk til landets ni delstatsregeringer.
Desuden er det første gang, at der er valg i de 11 indianske autonomier (selvstyreområder), der indtil videre er oprettede.
IBIS har længe støttet oprindelige folk i Bolivia
Større indflydelse for de oprindelige folk er en udvikling, som den danske udviklingsorganisation IBIS har været med til at skubbe til gennem intensiv støtte og samarbejde med de oprindelige folks organisationer. Siden midten af 1980erne har IBIS (dengang under navnet WUS) arbejdet med at støtte oprindelige folk og deres organisationer i Bolivia.
Bl.a. har IBIS støttet arbejdet med udarbejdelsen af den nye grundlov, der udtrykker langt større respekt for oprindelige folk. I øjeblikket støtter IBIS aktiviteter med den praktiske udformning af de indianske autonomier. De er en slags alternativ til kommunestrukturen med respekt for oprindelige folks territorier, sædvaner og kulturer – et alternativ, der blev muligt med vedtagelsen af den nye grundlov sidste år.
IBIS er desuden ved at igangsætte et uddannelsesprojekt i Bolivia, der skal uddanne kvindelige indianske ledere. Og så støtter den danske udviklingsorganisation økonomisk og praktisk de indianske organisati-oner fra hele Bolivia, sådan at de har mulighed for at mødes og diskutere fælles interesserer og koordinere deres politiske agendaer.
Regeringspartiet MAS spås til at blive vinder
Den generelle tendens ved søndagens valg er, at præsident Evo Morales regeringsparti MAS står til at sejre i store dele af landet og partiet er det suverænt mest magtfulde i Bolivia i øjeblikket.
Ifølge meningsmålinger fra Observatorio de Gèstion Pùblica vinder regeringspartiet MAS 7 ud af 9 guvernørposter og borgmesterposterne i 6 ud af 9 delstatshovedstæder. Desuden spår flere politiske kommenta-torer MAS til at vinde borgmesterposterne i minimum halvdelen af Bolivias 337 kommuner og 11 indianske autonomier.
Det er dog ikke overalt, at Evos Morales MAS er udpræget populært. Særligt i den rige delstat Santa Cruz i det bolivianske lavland, hvor større eller mindre radikale fraktioner længe har kæmpet for selvstædighed fra de fattigere dele af Bolivia, er støtten til MAS lav.
Stærkest står regeringspartiet i højlandet, El Altiplano, hvor Evo Morales folk Aymara-indianerne stammer fra.
Siden Evo Morales og partiet MAS kom til magten i 2005, har de ideologiske kampe i Bolivia været stadig mere markante. Derfor er valget på søndag i mindre grad en kamp om temaer på den politiske dagsorden og i høj grad et spørgsmål om ideologisk tilkendegivelse, hvor vælgerne stemmer for at vise, om de er enige med det venstreorienterede regeringsparti MAS – eller om de er imod.
Hvis det går, som alle meningsmålinger viser, så vil langt de fleste vælgere sætte krydset ved MAS på søndag.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren.
Læs mere på www.ibis.dk
