Godt 55 pct. af vælgerne i Bolivia satte kryds ved “si”, da de søndag blev bedt om at tage stilling til en ny forfatning, som præsident Evo Morales havde lagt frem.
Forfatningen sikrer landets oprindelige befolkning mere magt bl.a. gennem forfatningsgaranteret andel i alle offentlige organer.
Den garanterer indianerne en større andel af overskuddet fra landets naturgasressourcer, indfører religionsfrihed, så det bl.a. bliver lettere at dyrke de gamle indianske guder, og giver de indianske lokalsamfund mulighed for i bestemte sammenhænge at bruge deres forfædres retssystemer i stedet for de officielle domstole,
Og så gør forfatningsændrinen det muligt for præsident Morales at blive genvalgt.
Søndag vedtog man også en ny jordreform, der sætter en grænse for, hvor meget jord en enkelt landbesidder må eje. 78 pct. stemte for en grænse på 5.000 hektarer.
Morales, der er landets første præsident med indianske rødder blev valgt i 2005 og udtalte ifølge DR søndag:
“I dag grundlægger vi et nyt Bolivia, hvor er der er lige muligheder for alle borgere. Det er slut med kolonitiden. Det er slut med feudalismen. Det er slut med neoliberalismen og udplyndringen af landets ressourcer.”
Desværre er der ikke noget der tyder på, at den nye forfatning vil bringe regeringen og dens tilhængere tættere på den store og rige befolkningsgruppe fra det østlige lavland, som ønsker at løsrive sig.
Det er i lavlandet, at Bolivia udvinder olie og naturgas og området har traditionelt været domineret af velhavende jordbesiddere med rødder i Europa – en gruppe, der i dag også har udviklet sig til en magtfuld forretningssektor, som ikke nødvendigvis er interesseret i at overføre for mange af lavlandets rigdomme til det fattige højland.
