Bolivia skal stemme om jorden

Redaktionen

Bolivias stærkt splittede kongres vedtog torsdag at sende en række forfatningsændringer til folkeafstemning søndag den 4. maj. Ændringerne er fremsat af præsident Evo Morales, skriver DR online.

Bliver det et ja, kommer det til at betyde flere rettigheder til landets indianere, som føler, de længe har været undertrykt af den velhavende elite. Morales tilhører selv denne gruppe.

Kongressen vedtog også en afstemning, som skal sætte et loft for, hvor meget land en enkel person må eje. Det kan fremtvinge en omfordeling af jorden i Bolivia, sådan som Morales har lovet de fattige.

4. maj holder også den velhavende delstat Santa Cruz folkeafstemning om at erklære total selvbestemmelse. Santa Cruz indbyggere frygter, at Morales fremover ikke vil lade dem beholde deres store andele af indtægterne fra rige forekomster af naturgas.