Fredelig nationalisering af olieraffinaderier i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Regeringen i Bolivia har indgået aftale med det brasilianske olieselskab, Petrobras, om at købe 2 olieraffinaderier.

Efter lange, hårde forhandlinger har Bolivias regering accepteret Petrobras´ pris på 112 millioner US dollar (617 mio. d. kr.), skriver den bolivianske avis, La Razón.

I handelen indgår raffinaderierne: Gualberto Villarroel i Cochabamba og Guillermo Elder Bell i Santa Cruz.

Købet kommer omtrent et år efter at Bolivias socialistiske præsident, Evo Morales, bebudede nationalisering af landets energireserver.

Bolivias regering har lovet at sikre de ansatte på raffinaderierne og deres lønninger. Kun 4 brasilianere i den øverste ledelse bliver skiftet ud.

Forhandlingerne om købet af de to anlæg har været tæt på at skabe diplomatiske spændinger mellem Bolivia og Brasilien, bla. fordi Brasiliens præsident, Lula da Silva blev stødt over Evo Morales´ hårde retorik.

Petrobras bekræftede torsdag aftalen og lovede at overholde eksisterende aftaler med Bolivia om selskabets øvrige aktiviteter i landet – bla. udvinding af naturgas.

Selskabet vil dog overveje nøje, inden det investerer i nye aktiviteter.

I begyndelsen krævede Petrobras 200 millioner dollar for de to anlæg, men har siden slækket på kravet og parterne har fundet hinanden ved 112 millioner dollar.

Raffinaderiet Gualberto Villarroel behandlede 23.638 tønder olie dagligt i 2006 og Guillermo Elder 16.292 tønder.