Spændt stemning i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Stemningen er spændt i Bolivia, fredag, hvor 4 af 9 departementer har erklæret 24 timers generalstrejke.

De 4 departementer er landets rigeste og besidder hovedparten af Bolivias olie- og naturgasforekomster.

Foreløbig har strejken medført, at alle indenrigsfly fra byen Santa Cruz er aflyst. Det samme gælder bustrafikken, skriver den Bolivianske avis, La Razon.

Flere medier fortæller, at politiet og militæret holder sig tilbage, men garanterer at almindelig dagligdags trafik kan fortsætte.

Der vil dog blive grebet ind i følge loven overfor grupper som måtte tage voldelige midler i brug.

Strejken er en protest mod den venstre-orienterede regerings planer om at gennemføre flertalsafgørelser i den grundlovgivende forsamling nedsat i august.

Oppositionen kræver afgørelser med 2/3 flertal, som de mener er gældende lov.

Regeringspartiet, MAS (Movimiento al Socialismo) med præsident Evo Morales i spidsen, har flertal i den grundlovgivende forsamling, men ikke det 2/3 flertal som oppositionen kræver.