Efter måneders uro imødekommer Bolivias præsident Carlos Mesa demonstranters krav og udskriver valg til en forfatningsgivende forsamling. Den 16. oktober skal de bolivianske vælgere samtidig tage stilling til et forslag om øget selvstændighed til landets regioner, skriver DR Online fredag.
Men præsidentens beslutning kritiseres skarpt fra flere sider. Han har overskredet sine beføjelser, for kun Kongressen kan lægge de to spørgsmål ud til valg og afstemning, siger de.
De 2 dagsordener, der hermed samles i én valghandling er i virkeligheden modstridende. Spørgsmålet om øget selvstændighed til regionerne udspringer af en stærk bevægelse i den østlige Santa Cruz-region, der er landets mest velhavende, og som ønsker at frigøre sig fra – især – de ludfattige højlandsregioner, hvor den indianske befolkning udgør flertallet. Størstedelen af Bolivias olie- og naturgas findes i provinsen.
Kravet om, at en valgt forsamling reviderer landets forfatning, udspringer til gengæld af de meget stærke bevægelser, med rødder i den indianske befolkning, der i årevis har ført en meget direkte kamp mod den ny-liberale politik, der har domineret det fattige land gennem det seneste årti.
Det var disse kræfter, der i oktober 2003 tvang daværende præsident Gonzalo Sanchez de Lozada ud af embedet, efter ugers demonstrationer, blokader og voldsomme sammenstød med militær og politi.
Sanchez de Lozada blev afløst af Carlos Mesa, der ind til få dage før præsidentens fald havde været landets vicepræsident. Mesa trak sig fra posten i protest mod militærets og politiets meget voldsomme indgreb mod de demonstrerende. Omkring et halvt hundrede mennesker menes at være blevet dræbt i dagene forud for Sanchez de Lozadas flugt fra Bolivia.
Omdrejningspunktet for de demonstrationer og blokader, der i de seneste uger igen har præget Bolivia, er kravet om at værdierne i Bolivias undergrund – først og fremmest naturgas – skal nationaliseres og udnyttes på en måde, så indtægterne kommer den fattige del af befolkningen til gode.
Men protesterne er også i høj grad fremprovokeret af løsrivelsestendenserne i Santa Cruz. Protesterne startede den 16. maj, da Kongressen besluttede at tillade en folkeafstemning om Santa Cruz-initiativets krav om øget selvstyre.
Organisationerne og bevægelserne i de fattige, vestlige dele af landet ser selvstyre-planen som et direkte anslag mod deres krav om en ny forfatning, der skal svinge landet ind på en mere socialt solidarisk kurs.
Ved at kæde de 2 ting sammen, og gøre selvstyre-spørgsmålet til et emne, der skal kædes sammen med forfatningsreformen, håber præsident Mesa at kunne afværge den konfrontation, der nu er optræk til.
