Valg i Honduras – eller hvad? 4
Af Eva Rasmussen
Søndag har 4.6ll.000 honduranere, af dem 512.766 førstegangsvælgere, mulighed for at vælge præsident, 128 medlemmer af Kongressen og et tilsvarende antal suppleanter, 2000 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 298 borgmestre og viceborgmestre samt 20 medlemmer og 20 suppleanter til Det Mellemamerikanske Parlament, Palacen.
Sværtbevæbnet militær og politi har sat sig tungt på gående og kørende traffik. Amnesty International, der i øjeblikket har en delegation i Honduras, oplyste fredag, at kupregeringen for nylig har købt 10.000 tåregasgranater.
Efter statskuppet 28. juni har Brasiliens præsident Ignacio Lula, den kuppede præsident Mel Zelaya og en række menneskerettighedsorganisationer opfordret kupregeringen til at udsætte valget. Det afvises blankt på trods af, at man nærmest med det blotte øje kan se, at det ikke i øjeblikket er muligt at holde et frit og gennemskueligt valg i det mellemamerikanske land.
Da det stod klart, at Mel Zelaya ikke ville blive genindsat inden valget, trak 170 kandidater fra forskellige politiske partier sig i protest. En af dem var Carlos Reyes, der støttet af folkelige orgsanisationer og fagforeninger, var opstillet som den første parti-uafhængige kandidat.
Modstandsfronten mod Kuppet, der siden 28. juni har mobiliseret daglige demonstrationer i de største byer, opfordrer sine tilhængere til at lade være med at stemme og til at holde sig indendørs. Det samme gør Mel Zelaya.
Fronten har ikke på noget tidspunkt brugt vold. Ikke desto mindre kalder de facto regeringen og dens medier tilhængerne for terrorister, samtidig med at propagandamaskinen fortæller om helt utrolige militære aktioner, som Fronten vil gennemføre på valgdagen.
Centret for Forebyggelse, Behandling og Rahabilitering af torturofre og deres familier, CPTRT, fortæller en anden historie. Fra 2007 til første kvartal af 2009 registrerede centret gennemsnitligt 2,5 tilfælde af tortur om måneden. Efter kuppet er tallet oppe på 118,75, og der meldes om 30 dræbte.
Den præsidentkandidat, der får flest stemmer søndag, kommer enten fra det nationale parti eller det liberale, men det spændende bliver ikke, hvem af de to, der vinder. Det afgørende for tiden efter valget er stemmeprocenten. Mange vil utvivlsomt blive hjemme af skræk for det væbnede opbud andre, fordi de tror på regeringens skræmmekampagne. Ved det seneste valg i 2005 var valgdeltagelsen nede på 55 procent. Valgloven siger ikke noget om, at et minimum antal vælgere skal deltage, for at valget er gyldigt.
