Fortsat danske milliarder i Burma-olie

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KØBENHAVN 14. November 2008: Danske pensionsselskaber og investeringsforeninger har fortsat milliarder af kroner i energiselskaber, der samarbejder direkte med Burmas militærdiktatur. Det viser en netop offentliggjort rapport fra Danwatch.

I 2007 kunne Danwatch dokumentere, hvordan asiatiske og vestlige olie- og gasselskaber samarbejder direkte med det burmesiske militærregime, og økonomisk bidrager til den fortsatte undertrykkelse af civilbefolkningen.

Flere pensionsselskaber valgte efterfølgende at sælge deres Burma-relaterede aktieporteføljer. Men en ny rapport fra Danwatch dokumenterer, at syv af de ti største danske pensionsselskaber har beholdt deres investeringer.

Mindst én milliard danske pensionskroner er derfor fortsat investeret i virksomheder, der støtter militærregimet økonomisk. Det selvom ni ud af ti pensionsselskaber officielt siger, at de lægger vægt på etik og social ansvarlighed, når de investerer.

Læs mere: www.danwatch.dk