Danske pensionskasser investerer stadig i Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

4 danske pensionsselskaber ejer stadig betydelige aktieposter i det franske olieselskab Total og amerikanske Chevron, som begge har forretninger i det militærstyrede Burma.

Det viser en rundringning som P1 Business har foretaget, skriver DR online torsdag.

I Industriens Pension siger admin. direktør Erik Adolphsen, at “vi har 158 millioner kr. i olieselskaber, som er i Burma. Det er 5 forskellige olieselskaber”. Og der er ikke planer om at sælge.

– Vi har afviklet investeringer, vi havde i de virksomheder, der beskæftigede sig med ting, som EU nu forbyder. Men vi fastholdt investeringer i selskaber, hvor EU ikke har forbudt investeringer, siger han.

Industriens Pension står for pensionsopsparingen for 337.000 medlemmer bl.a. fra 3F og Dansk Metal. – Vi mener principielt ikke, at det er vores opgave at drive udenrigspolitik. Det er regeringens. Vi er sat til verden for at give den bedst mulige pension til vores medlemmer, siger Erik Adolphsen.

Også Nordea Liv og Pension har investeringer i Chevron og Total. Allan Polack er direktør for kapitalforvaltningen i hele Nordea. – For den danske del af Nordea er der investeret knap 1,5 milliard kroner, siger Polack til P1 Business.

Nordea har valgt at skrive under på FNs principper for ansvarlige investeringer og følge FNs anvisninger. – Det, der foregår nu i Burma, er indtil videre ikke i strid med FN’s principper, og dem har vi valgt at følge, fordi vi egentlig ikke ønsker at drive politik selv, siger Allan Polack.

Hør med i dag kl. 13.03 på P1 Business, når Erik Adolphsen møder topchef Bjarne Graven Larsen fra ATP og Søren Ring fra Danwatch, der holder øje med investorernes etik. Se også u-landsnyts rubrik “Se-hør-læs om 3V”.