Skuffende indsamling til Darfur – og så alligevel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det går ikke så godt for den store fællesindsamling “Hjælp Darfur”, som 7 hjælpeorganisationer satte igang i juni – og dog.

Pressechef i Dansk Røde Kors, Helge Kvam, oplyser torsdag til u-landsnyt.dk, at fællesindsamlingen foreløbig har indbragt halvanden million kroner, men at det virkelige tal til Darfur “i hvert fald ligger over 7 millioner”.

– Det var tallet, da vi holdt møde i koordineringsgruppen (for indsamlingen) for 3 uger siden, og det er ikke så skidt endda, siger Helge Kvam.

Han forklarer forskellen mellem de 2 tal således: – Samtidig med fællesindsamlingen har organisationerne selv været ude at henvende sig til deres traditionelle støtter; alene her i Dansk Røde Kors har vi fået 800.000 kr. ind til Darfur på den konto, siger DRKs pressechef.

Fællesindsamlingen fortsætter året ud. Man kan læse mere på www.hjaelpdarfur.dk

De 7 organisationer bag indsamlingen er Læger uden Grænser, Caritas Danmark, UNICEF Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, ADRA Danmark og Dansk Røde Kors.