Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil ikke slette Sudans gæld til Danmark, der løber op i omkring 2 milliarder kr., på baggrund af landets angreb på Danmark efter at danske aviser atter har bragt tegninger, som viser profeten Muhammed, skriver flere nyhedsmedier torsdag
Tørnæs har indkaldt Sudans ambassadør til møde fredag om sagen.
Den sudanske præsidents har opfordret til boykot af Danmark og advaret om, at danskere ikke må besudle sudansk jord.
– I lyset af de udtalelser, som er kommet fra regeringen i Sudan, så mener jeg ikke, at jeg på nogen måde kan opfordre til, at vi internationalt letter den gældsforpligtelse, Sudan har påtaget sig, siger Ulla Tørnæs.
Hun vil dog indtil videre fasholde Danmarks humanitære bistand, “som jo ikke mindst er målrettet mod de nødlidende i Darfur. Jeg synes, at det ville være skrækkeligt, hvis de skulle tages som gidsler i den her situation”, siger Tørnæs.