Sudanmissionen åbner sin første genbrugsbutik på Færøerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

24. januar åbnede Sudanmissionens sin første genbrugsbutik på Færøerne. Butikken ligger i byen Runavik med flot udsigt over Skalifjorden. Mange var mødt frem på åbningsdagen for at overvære, at sognepræst Meinhard Bjartalid indledte med andagt og klippede den røde snor, skriver misssionsselskabet i en pressemeddelelse onsdag.

Byens borgmester ønskede til lykke med åbningen, og nabobutikkerne udtrykte glæde over den ny butik i byen. Genbrugsbutikken i Runavik er på i alt 100 m2 og sælger tøj, sko, ting og sager. 10-12 frivillige medarbejdere passer butikken, som har åbent mandag, onsdag og fredag, indtil der kommer flere medarbejdere. Interesserede kan henvende sig til butikkens formand Magnhild Olsen tlf. 00 298 447774.

Overskuddet fra butikken i Runavik går til den folkekirkelige organisation Sudanmissionen. Sudanmissionen støtter kirkelige og humanitære projekter i Nigeria, Cameroun, Mali, Sierra Leone, Centralafrikanske Republik og Mellemøsten.

Sudanmissionen har danske udsendige, som underviser, støtter og overvåger at projekterne forløber planmæssigt. Sudanmissionen ønsker så mange af de indsamlede midler som muligt anvendt i Afrika.

62 procent af de indsamlede midler går direkte til arbejdet i Afrika, 14 pct. til administration og resten går til information og PR, fundraising, husleje og projekter i Danmark, hedder det.

Flere oplysninger hos Jens Møller Pedersen, Generalsekretær, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld, Tlf. 74 56 22 33, mobil: 23 46 86 92. [email protected]

Sudanmissionen om Sudanmissionen

Sudanmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, der arbejder i Afrika, Mellemøsten og Danmark. Sudanmissionen støtter en bred vifte af kirkelige og sociale projekter i den tredje verden inden for sundhed, undervisning, gadebørn, kapacitetsopbygning, freds- og forsoningskurser, plantageopbygning og radio/tv-udsendelser. Budget: 14,5 millioner kr., 28 ansatte, 180 sudankredse og 79 genbrugsbutikker med over 2.000 frivillige medarbejdere.

Man kan læse mere på www.sudanmissionen.dk og www.sudangenbrug.dk