Også danske soldater med i fredsstyrke i Sudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs Sikkerhedsråd har enstemmigt besluttet at sende 11.000 fredsbevarende soldater til Sudan. Hvis Folketinget siger ja, kan danske soldater sendes med i FN-styrken. De første 45 er allerede klar til afsendelse fa SHIRBRIG-styrken, anfører DR Online fredag.

Et bredt flertal af Folketingets partier har på forhånd tilkendegivet deres støtte til at sende danske soldater til Sudan. Forslaget skal hastebehandles i løbet af de næste 2 uger.

Den fredsbevarende styrke skal kun operere i det sydlige Sudan, hvor FN-soldaterne skal sikre den fredsaftale fra januar i år, der stoppede den 21 år lange konflikt mellem regeringen i Khartoum og oprørerne i Sydsudan.

Der er stadig ikke fundet en løsning på Sudans største problem – situationen i den krigshærgede Darfur-region, hvor tusinder dør hver måned i overfyldte flygtningelejre.