Appel til Per Stig: Sæt ind mod bloddiamanter og blodtømmer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Mattias Söderberg
Kampagnemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp opfordrer sammen med 20 andre danske organisationer udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at gøre en sidste kraftanstrengelse, mens Danmark endnu sidder i Sikkerhedsrådet, for at få FN til at forebygge, at konflikter sættes i gang eller finansieres af handel med naturressourcer

Coltan er eksempelvis et vigtigt mineral, når man skal fremstille komponenter til mobiltelefoner og bærbare computere. Det udvindes under forfærdende arbejdsforhold i det østlige DR Congo og salget af mineralet er med til at finansiere diverse krigs-herrers hærgen i DR Congo gennem de senere år.

Køber våben for mineraler

– Kontrol over naturressourcerne i DR Congo er en nøgle til at forklare, hvorfor regionen er så ustabil, især i de østlige dele af landet, siger Antony Grange, landekoordinator med erfaring fra Folkekirkens Nødhjælps arbejde i DR Congo.

Han fortæller, at lokale militser sikrer sig i samarbejde med store transnationale firmaer kontrollen over disse ressourcer, og man udnytter billig arbejdskraft i minerne.

Farligt at stille spørgsmål

Det er forbundet med stor risiko at prøve på at udfordre disse forhold lokalt. Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i landet, Héritiers de la Justice, kender alt for godt risikoen.

Flere af organisationens medarbejdere er myrdet i de senere år, netop for at afsløre krænkelser af menneskerettighederne i disse områder.

Kun internationalt pres kan standse udviklingen og gøre det problematisk for de virksomheder, der køber konflikt-ressourcerne.

Andre spørgsmål har været udvinding af diamanter i DR Congo og eksport af tømmer, som man kender det fra militærstyret i Burma.

Kun internationalt pres hjælper

Da Danmark blev medlem af Sikkerhedsrådet, satte regeringen indsatsen for at fremme fred og stabilitet i Afrika øverst på dagsordenen. Man lovede også at sætte fokus på den rolle, naturressourcer spiller som årsag til konflikter. Ofte er indtægter fra olie, diamanter eller salg af tømmer med til at holde konflikter i gang.

Men Danmark har ikke formået at få Sikkerhedsrådet til at styrke indsatsen.

Danmark har muligheden – gør noget

Derfor opfordrer de 20 danske miljø- og u-landsorganisationer i 92-gruppen nu udenrigsministeren til at tage sagen op og arbejde for, at FN får nogle mere effektive muligheder for at straffe dem, der tjener på konflikt-ressourcerne.

Organisationerne ønsker også en mere sammenhængende og koordineret indsats i FN med henblik på at forebygge konflikter finansieret af naturressourcer som olie, tømmer, ædelsten og mineraler.

Kilde: www.noedhjaelp.dk