Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har i denne uge ”Afrika” i tankerne og i computerne.
Frem til fredag den 8. juni besvarer de indlæg på deres blog om VKs “nye” danske Afrika-politik, fremgår det af en pressemelding fra media-firmaet Batavia onsdag.
Per Stig Møller og Tørnæs har afsat 9 dage til deres deltagelse i den internetbaserede debat om den danske Afrika-politik.
Begge ministre har undervejs lagt nye debatindlæg ind på bloggen. Udenrigsministeren åbnede sidste uge en debat om Afrika som marked for danske investeringer, og udviklingsministeren har på sin blog bl.a. stillet skarpt på kvindernes rolle i udviklingsprocessen.
Blandt debattørerne og kritikerne af den danske Afrika-politik er Nanna Hvidt og Louise Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, der søndag i et debatindlæg i Politiken opfordrede regeringen til at vove pelsen og arbejde Afrikas såkaldte “svage stater”.
Dette indspark til debatten har de onsdag sendt videre til Ulla Tørnæs blog (findes under “Kvinderne er vejen til fremgang i Afrika”).
Ud over at blogge med ministrene kan man på www.afrika.um.dk “Debat” give sin mening til kende i 12 emneopdelte debatfora.
Her kan man svare på eksisterende indlæg og åbne nye diskussioner. Denne debat vil være åben frem til den 22. juni.
BATAVIA MEDIA, Mail: [email protected], Hjemmeside: www.batavia.dk