Danidas støtte til uddannelse i Nepal: Imponerende resultater men også rum til forbedringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En ny evaluering (eksamination) betegner den støtte som bl.a. Danmark har givet til uddannelse på 6.-10. klassetrin i Nepal som relevant og med klare – på nogle områder imponerende – resultater.

Andelen af børn, der får adgang til skolebænken, er steget, og det er især lykkedes at få flere piger i skole. Andelen af elever, der består den afsluttende eksamen, er også steget markant.

Evalueringen finder det desuden imponerende, at det i det store hele er lykkedes at gennemføre programmet som planlagt i betragtning af, at perioden har været præget af politiske konflikter og uro. Evalueringen peger dog også på områder, hvor fremskridtene har været mere begrænsede og indeholder flere forslag til forbedringer.

Det er nogle af konklusionerne i en ny evaluering af støtten til uddannelse i Nepal gennemført i perioden marts-juli 2009 af konsulenter fra danske COWI i samarbejde med nepalesiske konsulenter og sektoreksperter. .

Den fælles evaluering fokuserer på støtten til uddannelse på mellemtrinnet i Nepal (Secondary Education Support Programme), som blev igangsat i 2003.

Programmet, som blev ledet det nepalesiske undervisnings-ministerium, fik støtte fra Den Asiatiske Udviklingsbank og Danida og havde et samlet budget på 74,8 mio. dollar.

Formålet var at forbedre adgangen til uddannelse på 6.-10. klassetrin med vægt på at styrke ligestillingen for piger, etniske minoritetsgrupper og andre marginaliserede grupper, at forbedre uddannelsens kvalitet og relevans samt at forbedre den institutionelle kapacitet på uddannelsesområdet.

Støtten gik bl.a. til at bygge flere skoler, uddanne lærere, udvikle pensum og give stipendier til børn fra uddannelsesmæssigt marginaliserede grupper. Der blev også lagt vægt på kapacitetsudvikling i skolesektoren baseret på et decentralt system for styring og planlægning.

Evalueringen konkluderer, at støtten til uddannelse har givet imponerende resultater, men selv om der er tegn på, at uddannelseskvaliteten er forbedret, er der fortsat brug for at udvikle bl.a. læreruddannelsen og pensum, ligesom kapacitetsudviklingen ikke har været tilstrækkelig.

Der er også brug for i højere grad at inddrage lokalbefolkningen i forbindelse med skolebyggeri og den efterfølgende vedligeholdelse, og derved styrke bæredygtigheden.

Rapporten er tilgængelig og kan downloades fra internettet via: www.evaluering.dk eller www.eva