Irlands Danida bistår Fair Trade

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Irlands Danida, Irish Aid, donerer nu 3,5 millioner euros til Fair Trades fællesorganisation, FLO, der har kontor i Bonn i Tyskland..

De omregnet ca. 20 millioner kr. går til Fairtrade Labelling Organizations International, forkortet FLO. Alle Fairtrade kontorer, herunder også Max Havelaar Danmark, er en del af FLO, fremgår det af Max Havelaar-fondens elektroniske nyhedsbrev for november.

Pengene er øremærkede til projektet ”Building Trade Capacity: Fairtrade and Ethical Trade – A Strategy for Poverty reduction”.

Projektet er 5-årigt og løber i årene 2006-2010. Målet er at skaffe midler til støtte for producentgrupper. Projektet vil primært fokusere på de mellemamerikanske lande Guatemala, El Salvador, Nicaragua og Costa Rica.

Følgende indsatsområder vil blive de første til at få del af pengene:

– En fond som der støtter seks producentgruppers arbejde med at få større adgang til Fairtrade markedet
– En undersøgelse af mulighederne inden for Fairtrade turisme
– Økonomisk støtte til CLAC (et netværk af latinamerikanske og caribiske producentgrupper bestående af småbønder)

Peter Gaynor, generalsekretær for Fairtrade i Irland, glæder sig over donationen:

– Dette resultat blev opnået ved hjælp af støtte fra frivillige og fra den irske befolkning generelt. Udfordringen bliver at sikre, at producenterne får glæde af investeringen, gennem større markedsadgang på Fairtrade vilkår.