7 synspunkter i valgkampen – et input fra u-landsorganisationen Ibis, venstrefløjens flagskib i u-landsmiljøet herhjemme.
1. Danmark skal i front
Der findes ingen nemme eller hurtige løsninger på fattigdom. Alligvel har Danmark i en årrække været det land i verden, der afsatte flest ressourcer til udviklingsbistand. Det har givet os respekt og en stor indflydelse ude i verden. Men til trods for at Danmark aldrig har været rigere og stort set alle andre lande hæver bistanden i disse år – er Danmarks udviklingsbistand faldet med 20 procent siden 2001. Derfor er det på høje tid, at vi genfinder ambitionerne.
Ibis anbefaler at:
Den danske udviklingsbistand skal tilbage til at udgøre 1 procent af Bruttonationalindkomsten (BNI).
Danmark derudover etablerer en ramme til initiativer indenfor miljø, konfliktforebyggelse, fred og stabilitet i lav- og mellemindkomstlandene på 0,5 pct. af BNI.
Danmark arbejder for, at EU landene vedtager en tidsramme for at nå målet om at yde 0,7 procent af BNI i bistand samt at nye medlemslande inddrages i den fælles EU bistand.
Danmark skal arbejde for et mere vidtgående gældslettelsesinitiativ for verdens fattigste lande, som tager udgangspunkt i de enkelte landes muligheder for at kunne opnå 2015-målene.
2. Udviklingsbistand skal ikke løse vores egne problemer
Vi kan ikke skabe varige resultater, hvis udviklingsbistanden alene styres efter vore egne interesser. Hovedmålsætningen for dansk udviklingspolitik må derfor være, at fremme fattige mennesker og marginaliserede gruppers adgang til uddannelse, sundhed, indflydelse og ressourcer samt en retfærdig andel af verdens ressourcer.
Fred og stabilitet er naturligvis en forudsætning for udvikling. Danmarks plads i FNs Sikkerhedsråd skal derfor bruges til at styrke bevågenheden omkring de mindre synlige konflikter samt FNs troværdighed som formidler af internationalt samarbejde navnlig mellem den rige og fattige verden.
Ibis anbefaler at:
Udviklingsbistanden ikke styres af vores indenrigs- og udenrigspolitiske interesser, men alene gives udfra modtagernes behov.
Terrorbekæmpelse ikke må blive et dække for indskrænkelser af demokratiske rettigheder og undertrykkelse af progressive kræfter eller politiske modstandere.
Danmarks plads i FNs Sikkerhedsråd skal bruges til at sikre et stærkt internationalt engagement i oversete konflikter i verdens fattigste lande.
3. Et stærkt civilsamfund sikrer demokrati
Korruption, nepotisme, inkompetance og uigennemskuelige beslutningsprocesser har desværre været kendetegnende for den statslige administration i både Afrika og Latinamerika. Men kun gennem en langsigtet tilstedeværelse, dialog og partnerskab er Danmark medvirkende til at bekæmpe dårlige og korrupte regeringer.
Offentlige myndigheder skal støttes i deres bestræbelser på at skabe gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen og de folkelige bevægelser skal hjælpes i deres kamp for menneskerettigheder og demokrati. Der skal gøres en særlig indsats for at styrke kvinders aktive deltagelse i samfundsudviklingen.
Ibis anbefaler at:
God regeringsførelse må fortsat være et afgørende mål i Danmarks bilaterale bistand
Decentralisering og folkelig deltagelse i det lokale demokrati er centralt og kan styrkes gennem støtte til lokale politiske grupper, kommuner, kommuneforeninger mv.
Kvinder skal støttes i deres aktive deltagelse i det politiske liv og på samfundets udøvende poster.
4. FNs 2015 mål er grundlaget
Sammen med fattigdomsorienteringen bør 2015 målene om en halvering af fattigdom og sult og udryddelse af sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder, være det vigtigste grundlag for Danmarks udviklingspolitiske prioriteringer. Fattigdom kan ikke afskaffes uden at ændre på magtforholdene – mellem rig og fattig og mellem mand og kvinde.
Udviklingsbistanden må tilpasses det enkelte lands eller befolkningsgruppes særlige behov. Dette indebærer en særlig indsats for kvinder og oprindelige folks rettigheder. Danmark må desuden arbejde for en miljøvenlig og bæredygtig udvikling.
Ibis anbefaler at:
FNs 2015-mål skal udgøre grundlaget for dansk udviklingsbistand og for danske prioriteringer.
Dansk bistand skal målrettes de fattigste i de mindst udviklede lande og særligt styrke kvinders rettigheder og deres aktive deltagelse i udviklingen af deres samfund.
Danmark skal sikre en høj faglig kvalitet i udviklingsbistanden – både på kort og lang sigt.
5. Handel og udvikling er afgørende
De rige lande bruger hver eneste dag henved en milliard dollars på landbrugsstøtte og dumper efterfølgende overskudsproduktionen i fattige u-lande. Danmark må sammen med verdens rige lande gå forrest med liberalisering af egne markeder. Dvs. øjeblikkelig udfasning af eksport-støtte, sænkning af toldsatser og skadelige støtteformer samt fjernelse af tekniske handelshindringer.
Det er et ufravigeligt krav, at de rige lande i praksis gennemfører en gennemskuelig og sammenhængende politik, der ikke forhindrer fattige i at opbygge en bæredygtig produktion og en forarbejdningsindustri.
Ibis anbefaler at:
Danmark skal arbejde for øjeblikkelig udfasning af eksportstøtte til landbrugsvarer og en halvering af toldsatser og skadelige støtteformer inden for 5 år.
Danmark skal sikre u-landenes ret til at beskytte særligt følsomme markeder og produkter i en lang årrække, for på sigt at kunne opbygges en bæredygtig fødevareproduktion samt en forarbejdnings-industri, som vil være konkurrencedygtig på et frit marked.
Danmark skal arbejde for, at der gennemføres konsekvensvurderinger af nye handelsaftaler i WTO på grundlag af 2015 målene.
6. Uddannelse skaber udvikling.
Dansk udviklingsbistand sigter mod at øge fattige menneskers muligheder for at påvirke samfundet og deres egne levevilkår. Derfor står uddannelse helt centralt i Danmarks udviklingsbistand.
For kun 40 milliarder kr. om året frem til 2015 ville det være muligt at sikre at alle verdens børn kommer i skole. Alligevel har Danmark endnu ikke tilbudt at finansiere Verdensbankens fast-track planer.
Danmark har ellers den nødvendige viden og de nødvendige erfaringer til virkelig at kunne gøre en forskel. Det gælder også i krigs- og katastrofe områder, hvor uddannelse kan være en løftestang ud af meget vanskelige vilkår.
Ibis anbefaler at:
Danmark bør øge sin multilaterale bistand til uddannelsesområdet ved at afsætte 500 mio. kr. til Verdensbankens fast-track initiativ.
Danmarks indsats skal tage udgangspunkt i og kunne måles efter den såkaldte Dakar-erklæring om uddannelse til alle.
Danmark skal arbejde for at gældslettelsesinitiativer og nationale fattigdomsstrategier tager udgangspunkt i behovet for omfattende investeringer i uddannelsessystemet.
7. Hiv/aids underminerer udvikling
Det er efterhånden blevet klart, at omfanget af den globale hiv/aids epidemi er langt større og mere ødelæggende end man hidtil har kunne forestille sig. Alligevel skraber Danmark bunden, når man sammenligner, hvor stor en del af den bilaterale bistand de europæiske lande rent faktisk målretter mod bekæmpelse af hiv/aids.
Det kan siges ganske enkelt: Så længe der er hiv/aids i verdens fattigste lande, kan vi ikke tale om bæredygtig udvikling. Derfor er bekæmpelse af hiv/aids også en direkte bekæmpelse af fattigdom.
Ibis anbefaler at:
Danmark som minimum må arbejde for en fordobling af den nuværende bilaterale og multilaterale bistand til bekæmpelse af hiv/aids.
Danmark øger sit bidrag til den globale aidsfond og bidraget til WHOs initiativ om at få 3 millioner mennesker i behandlingen inden udgangen af 2005.
Danmark øger indsatsen overfor kvinder og børn og unge og deres adgang til oplysning om prævention og behandlingsmuligheder med livsvigtig medicin.