Den 1. januar 2005 blev Danmark medlem af FNs Sikkerhedsråd, og her den 1. april overtog vi formandskabet for Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse (CTC).
Danmark kommer derfor til at spille en central rolle på et tidspunkt, da FNs generalsekretær har lagt op til forstærket samarbejde i FN om nye trusler og hermed bekæmpelsen af terrorisme, skriver udenrigsminister Per Stig Møller (K) indledningsvis i en kronik mandag i Berlingske Tidende og fortsætter:
REGERINGEN har 4 mål for arbejdet med terrorbekæmpelse i FN:
– For det første skal vi i FN enes om en definition på terrorisme,
– for det andet skal FN have en klar strategi mod terrorisme,
– for det tredje skal Danmark som formand for komiteen for terrorbekæmpelse samle verdens lande i en global indsats mod terrorisme, og
– endelig skal vi forhindre, at terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben.
Hvorfor er det vigtigt at enes om en definition på terrorisme?
Fordi vi med en definition én gang for alle skal slå fast, at terrorhandlinger ikke kan retfærdiggøres, uanset hvad motivet er.
En sådan definition på terrorisme har FNs generalsekretær netop lagt frem i sit oplæg til reform af FN. Den slår fast, at terrorisme er enhver voldelig handling rettet mod civile med det formål at skræmme en befolkning eller tvinge en regering eller international organisation til at handle på en bestemt måde.
Forhåbentlig kan FNs Generalforsamling samle alle verdensorganisationens medlemslande om den definition.
Udfordringen for FN er i høj grad et ideologisk opgør med terrorister, og med dem der støtter terrorister. Der udkæmpes en værdikamp, som FN og vi ikke kan tåle at tabe. Alt for længe er terrorhandlinger blevet undskyldt med, at det var et undertrykt eller besat folks eneste mulighed for at opnå frihed.
Vi har de seneste år oplevet terrorangreb af barbarisk og kynisk karakter. Hvilken “sag” skulle kunne retfærdiggøre mordet på tilfældige togpassagerer i Madrid, tilfældige turister på Bali eller de 160 skolebørn fra Beslan (i Tjetjenien)? Verden må stå sammen mod sådanne ugerninger.
En definition vil være et stærkt politisk signal om, at terrorhandlinger ikke kan retfærdiggøres af nogen “sag”. Det vil give FN et stærkt fundament at stå på i arbejdet med at engagere alle lande og civilsamfund – herunder religiøse ledere – i denne værdikamp.
FN og dermed verdenssamfundet skal vinde legitimiteten tilbage fra de terrorledere, der forsøger at overbevise undertrykte og forarmede befolkningsgrupper om, at terrorhandlinger kan forsvares.
Enighed om en definition vil samtidig bane vej for vedtagelse af en overordnet FN-konvention mod terrorisme – den såkaldt globalkonvention.
Forhandlingerne om en globalkonvention har længe været kørt fast, fordi en række lande vil sikre retten til frihedskamp mod en besættelsesmagt. Det skal selvfølgelig stadig være lovligt, så længe der i denne frihedskamp ikke anvendes terror, men en frihedskæmper bekæmper besættelsesmagten, og han handler ikke for at ramme tilfældige civile. Det gør terrorister.
Der eksisterer allerede specifikke konventioner på næsten alle de områder, som er centrale i forhold til terrorbekæmpelse: flykapring, bomber, terrorfinansiering og gidseltagning. Vedtagelsen af en overordnet konvention med en definition på terrorisme vil imidlertid være et afgørende politisk signal i bekæmpelsen af terror.
FN skal have en strategi mod terrorisme. Generalsekretær Kofi Annan har i sit oplæg til reform af FN klart udtrykt, hvorfor terrorisme er en af de centrale udfordringer for FN: “Terrorisme er en trussel mod alt det, som FN står for: respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, beskyttelse af civile, tolerance mellem folk og nationer og den fredelige løsning af konflikter”.
FNs generalsekretær skitserede en overordnet strategi mod terrorisme i Madrid omkring et-års dagen for terrorangrebet på den spanske hovedstad. Det er en strategi, der både omfatter de “hårde” indsatser for at bekæmpe terrorisme her og nu og de “bløde” langsigtede indsatser mod de forhold, som terrorismen næres ved.
Der er en række danske fingeraftryk på såvel definitionen som den strategi. For 6 uger siden samlede Udenrigsministeriet og den britiske ambassade i København en række internationale terroreksperter for at få deres bud på, hvad FNs strategi mod terrorisme bør indeholde. 2 uger senere mødtes jeg med Kofi Annan i New York og overrakte ved den lejlighed de anbefalinger, som eksperterne var nået frem til.
En af de centrale anbefalinger er, at hele FN-systemet skal engageres i kampen mod terrorisme. Siden terrorangrebene på USA 11. september 2001 har det i høj grad været Sikkerhedsrådet og Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse, der har været toneangivende i bekæmpelsen af terrorisme.
Det er helt naturligt, for terrorisme er en trussel mod international fred og sikkerhed og dermed en opgave for Sikkerhedsrådet. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at sikkerhed og udvikling hænger snævert sammen. Vi skal derfor inddrage de FN-organisationer, som beskæftiger sig med udvikling.
Mange udviklingslande vil gerne leve op til deres internationale forpligtelser i forhold til at bekæmpe terrorisme, men de har ganske enkelt ikke den nødvendige kapacitet. Deres statsstrukturer er for svage til at afskære pengestrømmen til terrornetværk, og deres politi og retsvæsen mangler ressourcer til at efterforske og strafforfølge terrorister.
Mange af FNs udviklingsprogrammer har ekspertisen til at støtte u-landene i at få den nødvendige lovgivning på plads og få styrket deres retsvæsen, finanstilsyn og politisektor.
Derfor anbefalede eksperterne på mødet i København, at FNs udviklingsprogrammer og især UNDP bliver engageret i indsatsen mod terrorisme, og det indgik i Annans tale i Madrid. Også Iraks formentlig kommende statsminister, Jafari, påpegede for nylig denne sammenhæng med ordene: “Først og fremmest skal vi også være opmærksomme på terrorismens sociale komponent”.
Endeligt indgik det både i anbefalingerne fra København og i generalsekretærens tale, at menneskerettigheder må beskyttes i kampen mod terrorisme.
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er et modsætningsforhold mellem terrorbekæmpelse og menneskerettigheder. Det er ikke givet, at vi må gå på kompromis med vore frihedsrettigheder til gengæld for øget sikkerhed. Rent faktisk er den enkelte stat forpligtet til at sikre sine borgeres sikkerhed som led i beskyttelsen af deres rettigheder.
Men een ting er principper, noget andet er virkelighed. Det er vanskeligt at sikre en effektiv indsats mod terrorisme, som ikke krænker individets rettigheder. Her bør FN spille en meget mere aktiv rolle i forhold til at vejlede medlemslandene i at integrere hensynet til menneskerettigheder i indsatsen mod terrorisme.
Som formand for Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse skal Danmark samle FNs medlemslande om en styrket indsats mod terrorisme.
Komiteen overvåger medlemslandenes gennemførelse af de tiltag til at bekæmpe terrorisme, som blev vedtaget med sikkerhedsrådsresolution 1373 umiddelbart efter terrorangrebene på USA. Resolutionen pålægger medlemslandene at kriminalisere terroraktiviteter og retsforfølge terrorister, samt stoppe strømmen af penge og våben til terrorister.
Det handler om at fjerne de fristeder, hvor terrororganisationer uden indblanding fra myndighederne kan planlægge og træne terrorangreb. I vores globale verden kan et fristed fjernt fra Danmark få fatale konsekvenser for vores egen sikkerhed. Derfor er det helt centralt, at man i FN forpligter hinanden på at gøre det svært at være terrorist – uanset hvor i verden de befinder sig.
Vi vil som formand for komiteen derfor arbejde for at fastholde den globale opbakning til at bekæmpe terrorisme. Komiteen skal blive bedre til at vejlede medlemslandene i, hvordan de mest effektivt kan leve op til deres forpligtelser inden for terrorfinansiering, grænsekontrol og transportsikkerhed.
Endelig vil indsatsen mod det værst tænkelige scenario – at terrorister får adgang til masseødelæggelsesvåben – være en central opgave under dansk medlemskab af Sikkerhedsrådet. Dette vigtige arbejde finder sted på baggrund af Sikkerhedsrådets resolution 1540, som blev vedtaget i april 2004. Resolutionen pålægger alle lande at vedtage love, som kriminaliserer terroristers adgang til masseødelæggelsesvåben.
Hvorfor skal netop Danmark spille en central rolle i FNs arbejde med terrorbekæmpelse?
For det første fordi terrorismen også er en trussel mod vores sikkerhed og mod vore værdier. Ingen kan vide sig sikker, ingen kan købe sig fri.
For det andet fordi vi har nogle særlige forudsætninger. Vi har i FN og internationalt et godt renommé som et land, der gennem en upartisk optræden kan få modstridende interesser til at mødes. Det er vigtigt for at undgå, at truslen fra terror udvikler sig til en konflikt mellem religioner eller en konflikt mellem Vesten og u-landene.
Vi har gennem årtiers udviklingsarbejde med Den 3. Verden og med vor aktive indsats i mange internationale forhandlinger gode forudsætninger for at samle global opbakning bag FNs rolle i indsatsen mod terror.
Danmark har et medansvar for, at FN vinder kampen mod terrorisme og for FNs værdier. Vi er rede til at løfte det ansvar, slutter Per Stig Møller.
Kronikken stod i Berlingske Tidende mandag den 4. april 2005. Gengivet fra udenrigsministeriets webside, www.um.dk
