FNs generalsekretær Kofi Annan udtrykte i sin tale på verdensorganisationens 59. generalforsamling i New York stor bekymring for, at retssikkerheden i verden er i fare.
Hvis ikke verdens politiske ledere kan blive enige eller træffe beslutning om, hvad der skal ske i fremtiden, vil historien træffe beslutningerne, og det er ikke sikkert, at de enkelte landes befolkningers interesser varetages, fastslog han.
Det var endnu en appel om at komme ud af den dybe krise, som organisationen har befundet sig i, siden USA og Storbritannien støttet af koalitionsstyrkerne invaderede Irak. Men der er desværre lang vej endnu, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten Søndag på lederplads og fortsætter:
Sommerens enstemmige FN-resolution med opbakning til den midlertidige irakiske regering og anerkendelse af koalitionsstyrkernes nødvendige tilstedeværelse bruges i vid udstrækning på generalforsamlingen som bevis på, at det går fremad.
Sandheden er, at den stort set er uden effekt, fordi det fortsat kniber med en helhjertet indsats fra verdensorganisationens side, skønt Irak på mange måder har hjælp behov frem til valget i januar.
Når generalsekretær Annan for nylig angreb USA for ulovlig invasion af Irak og fastslog, at der ikke kan afholdes et troværdigt irakisk valg til nytår, virker det som et forsøg på at dække over organisationens svigtende selvtillid bl.a. fremkaldt af manglende opbakning fra visse europæiske lande.
Det var en katastrofal fejlvurdering, da FN frabad sig sikkerhedsbevogtning af hovedkvarteret i Bagdad. Men organisationen er ikke egnet til at varetage verdenssamfundets interesser, hvis den ikke efter chokket er i stand til hurtigt at komme tilbage og få etableret det nødvendige sikkerhedsapparat, som tilstedeværelse og handling kræver.
FNs overlevelse er baseret på, at organisationen er til stede og kan handle på de rigtige tidspunkter – alene eller i samarbejde med andre. Hvis det varer for længe at få styr på selvtilliden, vil manglende troværdighed svække verdensorganisationen yderligere.
Kofi Annan har for længst erkendt FNs svagheder og behovet for en sammensætning af Sikkerhedsrådet, som ikke er baseret på magtforholdene efter Anden Verdenskrig. Derfor arbejdes der også på at nå en konstruktion, som matcher de globale udfordringer. Men indtil videre fortsætter den vanskelige balancegang.
Danmark forventer at få plads i Sikkerhedsrådet, og udenrigsminister Per Stig Møller satser på, at vi i denne sammenhæng kan få en ledende rolle i FNs antiterrorkomité, der skal tilvejebringe grundlaget for, at FN kan få en ledende rolle i kampen mod terror.
Danmark, som i almindelighed har et godt omdømme i FN på grund af vores uforbeholdne støtte til organisationens arbejde og udvikling, kan som deltager i koalitionsstyrkerne i Irak forhåbentlig bidrage til at bøje nogle modstående synspunkter mod hinanden, så FN får oparbejdet den nødvendige autoritet både juridisk og moralsk til at gå foran i dette afgørende arbejde.
Forudsætningen er, at der kan skabes bred enighed om en definition af terrorrismen og fastsættes fornuftige rammer for bekæmpelsen, så organisationen ikke skal gennem opslidende stridigheder, hver gang behovet for en indsats opstår.
Hidtil har USA, Storbritannien og koalitionslandene stået alene med opfattelsen af, at bekæmpelse af terrorismen er et globalt behov, hvor alle må deltage. Det vil blive en uhyre kraftanstrengelse for FN at skabe enighed og overtage en ledende rolle.
Det afgørende er, at organisationens beslutninger kan tages for pålydende og omsættes til handling, slutter lederen i Jyllands-Posten.
Kilde: www.jp.dk
