Mens resten af verden tirsdag mindede ofrene for 11. september for 6 år siden, fejrede etioperne overgangen til et nyt årtusind, skriver gratisbladet “Nyhedsavisen”.
Ifølge den julianske kalender, som er officiel etiopisk tidsregning, begyndte år 2000 nemlig kl. 24 natten til tirsdag og derfor fejres årtusindskiftet over hele landet med 75 mio. indbyggere.
Den etiopiske kalender er knapt 8 år bagud i forhold til den vestlige gregorianske kalender. Det skyldes, at den opererer med et senere fødselstidspunkt for Jesus. I Etiopien har året 13 måneder, 12 med 30 dage og en med 5 dage og 6 i skudår.
Det var netop Nytårsdag i 1974, at kejser Haile Selassie blev afsat ved et ublodigt kup af militæret.