Et fattigt, men fredeligt samfund, smukt beliggende på verdens tag, er ved at gå til i vold. Det internationale samfund bør skride ind i Nepal. Borgerkrigen har sat udviklingen i stå og skønnes at have kostet ca. 9.000 mennesker livet, siden maoisterne greb til våben og erklærede Folkets krig i 1996. I værste fald kan det ende i folkedrab.
Maoisterne har strammet grebet om hovedstaden Kathmandu, så infrastrukturen bryder sammen. Siden onsdag har de blokeret trafikken til og fra hovedstaden. Benzin og andet brændstof er blevet rationeret, og priserne på fødevarer stiger.
I januar i år opfordrede FNs generalsekretær Kofi Annan på Det Internationale Forum til Forebyggelse af Folkedrab i Stockholm verdenssamfundet til øjeblikkeligt at skride ind politisk, og hvis det er nødvendigt også militært, for at hinde nye folkedrab. Han foreslog udnævnelsen af en særlig rapportør, som skal iagttage og beskrive den sammenhæng, der ofte ignoreres, mellem massive og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og trusler mod fred og sikkerhed.
Truslen mod freden og sikkerheden i Nepal må ikke ignoreres. Krænkelserne af menneskerettighederne og maoisternes vold er af massiv og systematisk karakter. Det er på tide at gribe ind. Befolkningen har det som lus mellem to negle. De kan blive ofre for politi eller militær, som selvfølgelig ser maoister overalt, eller de kan risikere at komme i unåde hos maoisterne, som blandt andet myrder folk, der dømmes ved deres selvbestaltede domstole. I sidste uge eksekverede de en dødsdom over journalisten Dekendre Raj Thapa, som arbejdede for den statslige Radio Nepal. Også andre journalister er på maoisternes dødsliste.
I takt med at maoisterne har strammet nettet, er det blevet mere og mere umuligt at skabe en menneskelig og økonomisk udvikling. Nepal har altid ligget i den tunge ende i statistikker over økonomisk vækst, menneskelig udvikling, sundhed og uddannelse. Det er en ond cirkel, men den kan ikke brydes med vold. Det kan ende i hvad som helst, også i et regulært folkedrab. Især kongen, som er den med størst indflydelse, men også de politiske partier og maoisterne må tvinges til forhandlingsbordet for at nå en løsning. Det er nu, at det internationale samfund, herunder Danmark som er en af de største udenlandske donorer, skal sætte alle sejl til og stoppe den rå og voldelige konflikt.
Af Poul Struve Nielsen
Poul Struve Nielsen er journalist og mediekoordinator i Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), samt forfatter til Nepal – en politisk og økonomisk oversigt, udgivet af Udenrigsministeriet i 2001
