FN: Større uligheder i verden i dag end for 10 år siden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs årsrapport om den sociale situation i verden anno 2005 konstaterer, at en stor del af verden er præget af store uligheder.

Selv om dele af verden har oplevet hidtil uset vækst og forbedringer i levestandarden de senere år, er fattigdommen stadig dybt rodfæstet og ulighed sætter verden i en stadig mere vanskelig situation.

“FNs Report on the World Social Situation 2005: the Inequality Predicament”, der kom ud torsdag, advarer mod permanente og stadig dybere uligheder i verden. Rapporten fokuserer på kløften mellem formelle og uformelle økonomier, den stadigt voksende kløft mellem faglærte og ufaglærte arbejdere, voksende forskelle indenfor helbred, uddannelse og muligheder for social, økonomisk og politisk deltagelse.

– Gennem at give en detaljeret beskrivelse af nogle af de vigtigste emner som verdrører social udvikling i dag, kan rapporten hjælpe som guide for afgørende handling for at opbygge en mere sikker og velhavende verden, hvori folk er bedre i stand til at udleve grundlæggende menneskerettigheder og friheder. At finde en løsning på problemet med ulighed er et centralt element af denne søgen,” siger FNs generalsekretær Kofi Annan.

Med udgangspunkt i en model, der fokuserer på økonomisk vækst som universalkilde til udviklingsspørgsmål, noterer rapporten, at fokus på vækst og indkomstforøgelse hverken forklarer eller tilbyder løsninger på nedarvet fattigdom. Det kan lede til ophobning af rigdom hos nogle få og gøre fattigdommen værre for mange. Faktisk er ulighederne i verden større i dag end for 10 år siden, på trods af stor økonomisk vækst i mange regioner.

– Vi vil ikke opnå fremskridt i udviklingsprogrammerne uden at tage fat på ulighedsproblemerne, både mellem landene og indenfor landene, sagde José Antonio Ocampo, som er undergeneralsekretær for økonomiske og sociale anliggender.

Ocampo påpegede også, at ”timingen af rapporten ikke kunne være bedre. Med den tid, vi har tilbage før 2015 målene skal være nået, er det rette tidspunkt til at inkorporere målene om at reducere ulighed i vores strategier om at fremme udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder for alle.”

Ifølge Report on the World Social Situation 2005: the Inequality Predicament er:

– Uligheder imellem og indenfor landene fulgt med globaliseringen. Disse uligheder har haft negative konsekvenser på mange områder, herunder arbejde, jobsikkerhed og løninger. Men der er stadig debat om liberalisering og afregulerings politikkers role i disse tendenser.

– Arbejdsløshed forbliver høj i mange sammenhænge og arbejdsløshed blandt unge er særligt høj. Unge har 2 til 3 gange større risiko for at blive arbejdsløse end voksne, og de unge udgør op til 47 procent af de i alt 186 millioner arbejdsløse på verdensplan. De fleste arbejdsmarkeder er ude af stand til at absorbere alle unge jobsøgende. Den manglende evne til at integrere ung arbejdskraft i den officielle økonomi har dybtgående konsekvenser, ligefra hurtig vækst i den sorte økonomi til forhøjet national ustabilitet.

– Millioner af mennesker knokler men forbliver fattige. Næsten en fjerdedel af verdens arbejdere tjener ikke nok til at løfte sig selv og familien over fattigdomsgrænsen på en amerikansk dollar (6 danske kroner) om dagen. Et stort flertal af de fattige arbejdere er uofficielle arbejdere i ikke-landbrugssektorer. Skiftende arbejdsmarkeder og forøget global konkurrence har stimuleret en eksplosion i skyggeøkonomien og nedgang i løningerne, profit og arbejdsforhold, særligt i udviklingslandene.

– Forskel i løn, særligt mellem faglærte og ufaglærte arbejdere, er vokset i mange lande siden midten af 1980erne, med et fald i minimumslønnen og samtidig voldsomme uddvidelser blandt folk med de største indkomster. I Kina og Indien har lønstigningerne været betragtelige, men forskellene forbliver store. Blandt udviklede lande har uligheder i indkomst især været synlige i Canada, Storbritannien og USA.

– På trods af fremgang på visse områder er ulighederne blevet større, når det gælder helbred og uddannelse, særligt indenfor landene. De værste uligheder findes i Afrika syd for Sahara og dele af Asien.
Forskelle i forventet levealder er øget dramatisk. Hiv/aids har gjort disse forskelle mere udtalte, særligt mellem Afrika og resten af verden. Der er også store forskelle i adgang til vacciner, pleje til børn og mødre, ernæring og uddannelse. Forskelle mellem køn i adgangen til uddannelse er blevet reduceret men findes stadig. Situationen bidrager til en menneskelig krise og truer fortsat fattigdoms reducering.

– Vold tager ofte udgangspunkt i uligheder. Det er farligt for både national og international fred og sikkerhed at tillade voksende økonomisk og politisk ulighed. Den slags uligheder, særligt kampe om politisk magt, lande og andre goder, kan skabe social opløsning og udelukkelse og lede til konflikt og vold. I rapporten diskuteres udtryksformer for volden, som bl.a. krig, brug af børnesoldater samt vold i hjemmene og sexuelle overgreb.

– Indfødte folk, personer med handikap, ældre mennesker og unge er ofte sat udenfor den beslutningsproces, der vedrører deres liv. Disse grupper som har været genstand for diskrimination gennem tiderne, bliver stadig nægtet deres basale menneskerettigheder og udelukket fra den politiske proces.

Med udgangspunkt i disse konklusioner, anbefaler rapporten at:

– Der må rettes op på de uligheder globaliseringen har været ansvarlig for, med særlig vægt på en mere lige fordeling af fordelene ved et stadig mere åben verdensøkonomi. Dette bør gøres lettere ved at fremme demokratisk deltagelse af alle lande og mennesker i de processer, som bestemmer den internationale udviklingsdagsorden.

– Demokrati og retssikkerhed bør fremmes og særlige anstrengelser gøres for at integrere marginaliserede grupper i smafundet. Dette skal have politisk opbakning

– For at forebygge globale konflikter og vold bør vi stræbe efter at reducere den ulige tilgang til ressourcer og muligheder.

– Vilkårene indenfor den uformelle økonomi bør forbedres ved at etablere programmer for social sikkerhed og bedre sammenhænge mellem den formelle og uformelle økonomi.

– Muligheder for produktivt og anstændigt arbejde bør udvides. Ansættelsesprogrammer og politikker bør fokusere på unge. De der har arbejde og får tilfredsstillende løninger og jobsikkerhed efter loven, opfordres til at blande sig mere aktivt i den offentlige debat for at udtrykke ønsker og bekymringer

Hvis ikke der bliver sat mere fokus på at udjævne global ulighed og på at arbejde for et mere omfattende syn på social udvikling som man blev enige om på det sociale topmøde i København i 1995, vil ulighederne bestå og 2015målene vil ikke kunne opnås, advarer rapporten om.

Yderligere oplysninger hos Roberto Guimaraes fra afdelingen for økonomiske og sociale anliggender. Tel: (917) 367-1352, e-mail: [email protected]

Arni Snævarr, Information Officer for the Nordic Countries, Regional United Nations Information Centre, RUNIC, Rue de la Loi 155, 1040 Brussels, Tel: 0032 2 788 84 67, Mob: 0032 4 97458088, Fax: 0032 2 788 8485