Udviklingsministeren beskæftiger sig fredag i Berlingske Tidende med korruptionens svøbe i u-landene
Af Ulla Tørnæs (V)
Økonomisk vækst er nøglen til fattigdomsbekæmpelse. Men markedet fungerer ikke godt nok i mange udviklingslande ligesom demokratiet, de offentlige institutioner, retssystemet og meget andet ikke fungerer.
En af de væsentligste barrierer for udvikling er nemlig korruption – et fænomen, der gennemsyrer mange fattige lande og forhindrer politisk, økonomisk og social udvikling.
Derfor har korruptionsbekæmpelse stor prioritet i dansk bistand. Vi stiller krav om, at myndighederne i vore samarbejdslande praktiserer ”good governance” og bekæmper korruption.
Både den form for korruption, der foregår i de øverste politiske lag og den, der finder sted ”på gadeplan”, når politimænd, toldere, ministerielle embedsmænd, skoleinspektører, læger og alle andre i offentlige stillinger tager sig godt betalt for at uddele selektive rettigheder til dem, der er villige til at betale.
Men korruption er lige så udbredt når det gælder handel med varer og tjenesteydelser, hvor de mange statslige monopoler forhindrer økonomisk vækst.
Eller hvor den manglende adgang til teknologi, viden og investeringer leder til monopollignende tilstande, der – for svage sjæle – er en billet til hurtige fortjenester for enkeltindivider med privilegeret viden og privilegerede positioner.
Det er fortjenester, som gør få mennesker rige – men som berøver hele samfund en mulighed for at udvikle sig gennem skabelsen af arbejdspladser og økonomisk vækst.
Derfor skal den private sektor og det frie marked styrkes i de fattige lande. Med markedet følger konkurrencen og det frie valg, som gør hele forskellen.
Et godt eksempel er privatiseringen af mobiltelefoni. Den har i Bangladesh gjort det muligt for mange at undslippe den langsommelighed og det bureaukrati, som tidligere gjorde det til en ulige og udsigtsløs kamp at få en telefonforbindelse. Hvis man altså ikke havde mulighed for at bestikke det statslige telefonmonopol – for så gik det stærkt!
Markedet gør alle til vindere. Liberaliseringen af mobiltelefoni har gjort telekommunikation til en af de sektorer, hvor vi ser de fleste og største private investeringer i Afrika. Investeringer, som Afrika har desperat brug for – og som sikrer tusinder af nye arbejdspladser.
For investorer frygter ikke konkurrence – de frygter korruption.
Når nogle lande har haft bitre erfaringer med overgangen til markedsøkonomi, handler det næsten altid om, at overgangen har været præget af alt andet end gennemskuelighed og fri konkurrence.
Private monopoler kan være lige så skadelige som offentlige monopoler. Og staten må kunne gribe ind, hvis virksomheder forsøger at sætte markedskræfterne ud af spil.
Derfor støtter Danmark udviklingen af erhvervssektoren i vore samarbejdslande: fra mere erhvervsvenlige regler over bedre domstole til et velfungerende arbejdsmarked.
Vores velstand bygger på en af de mest åbne og fleksible markedsøkonomier i verden. Det er også vejen frem for de fattige lande, hvis de skal få del i globaliseringens mange fordele og arbejde sig ud af deres fattigdom, slutter Tørnæs.
Indlægget stod under “Opinion” i Berlingske Tidende fredag den 25. august 2006
